Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler forældremyndighed, bopæl og samvær:

 

Hvem har forældremyndigheden, når vi ikke er gift?

I har fælles forældremyndighed, selvom I ikke er gift. Det gælder også, selvom I ikke bor sammen. Det kræver en afgørelse fra statsforvaltningen eller retten, hvis en af jer skal have forældremyndigheden alene.

 

Kan min kone flytte børnenes adresse uden mit vidende?

Hvis flytningen sker i forbindelse med, at du og din kone går fra hinanden, kan hun ikke flytte børnenes adresse uden dit samtykke. Hvis I bor hver for sig, og børnene allerede har folkeregisteradresse hos hende, kan hun flytte et andet sted hen med dem uden dit samtykke.

 

Hvor tit har jeg ret til samvær med mine børn?

Der findes ingen helt faste regler for samvær. Det afhænger af, hvor tæt forældrene bor på hinanden, hvor gamle børnene er, og hvor meget kontakt, der hidtil har været. Samvær fastsættes som regel ikke til mindre end en weekend hver 14. dag.

 

Hvad skal jeg betale i bidrag?

Hvis dit barn bor hos den anden forælder, skal du betale mindst normalbidraget på 1.270 kr. pr. md (2014). Hvis din indtægt er over ca. 410.000 kr., kan der blive tale om, at du skal betale et forhøjet bidrag. Det afhænger af, hvor mange børn du har forsørgerpligt over.

For mere information omkring forældremyndighed, bopæl og samvær, kontakt venligst:

 

Ellen Marie Kaae, advokat (H)

Lis Daugaard, advokat

 

 
 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab