Spørgsmål indkommet på hjemmesiden 2/10-2012

 

En gammel anpart i Virksomhed YY, By X - gælden er på kr. ZZZ plus renter. Anparten blev købt i 1989, men i 1993 gik projektet konkurs. Jeg har aldrig været i retten, men skylder stadig pengene. Hvordan kan jeg komme ud af det? Kan jeg indgå et forlig med banken (Danske Bank), eller skal jeg vælge at ignorer gælden fortsat?

 

Svar afsendt til oplyst email 3/10-2012

 

Jeg synes, det kommer lidt an på, om du har anden gæld end gælden til Danske Bank.

 

Hvis du ikke har anden gæld, synes jeg, det vil være helt fornuftigt at kontakte Danske Bank og forsøge at opnå et forlig med banken. I betragtning af gældens alder kan jeg sagtens forestille mig, at banken vil være villig til at finde en fornuftig løsning sammen med dig.

 

Hvis du også har anden gæld, er det muligt, at du i stedet skal overveje at søge en gældssanering. Dermed kan du få lavet en samlet løsning, som omfatter alle dine kreditorer. Om du kan opnå en gældssanering, kommer dog an på en række ting - herunder, hvor gammel den øvrige gæld er, hvad gælden stammer fra, om du har fast arbejde eller eventuelt er pensionist og så videre.

 

Gældssaneringsløsningen kan også være en mulighed at forsøge, hvis du ikke har andre kreditorer, men Danske Bank ikke vil være med til en frivillig ordning.

 

Inden du gør noget, bør du dog lige sikre dig, at gælden ikke er forældet (når du nu skriver, at du aldrig har været i retten).

Du er velkommen til at kontakte mig på tlf. nr. 76 60 23 41, hvis du har yderligere spørgsmål. (En kort telefonsamtale koster ikke noget).

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab