Spørgsmål indkommet på hjemmesiden 21/11-2013

 

Hvis jeg har en skifteretsattest, kan jeg så uden en dommerkendelse få udleveret afdødes bankkonti fra før dødsfaldet?

 

 

Svar afsendt til oplyst email 22/11-2013

 

En skifteretsattest giver de personer, der står på attesten, adgang til at råde over et bos aktiver. Det kræver ikke nogen yderligere tilladelse eller ”dommerkendelse” som du kalder det. Med skifteretsattesten i hånden kan arvingerne således også hæve på boets konti, f.eks. til betaling af boets udgifter. Når boet er sluttet af, kan arvingerne ved hjælp af skifteretsattesten enten få restbeløbene overført til deres egne konti eller eventuelt få overført boets konti til deres eget navn, hvis de måtte ønske det.

 

Bemærk, at hvis der står mere end én arving på skifteretsattesten, skal alle arvingerne deltage, når der rådes over aktiverne, - eller alternativt skal én af arvingerne f.eks. have en skiftefuldmagt fra de andre arvinger, sådan at den pågældende arving dermed får ret til at råde over aktiverne på egen hånd.

 

Jeg håber, det gav dig svar på dit spørgsmål :-)

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab