Spørgsmål: Min Mor døde for godt to år siden. Boet er gjort op og de kontanter der var, blev lige fordelt mellem os søskende. Vi har en bror, der ikke har hentet sin del. Han har ikke reageret på mange henvendelser, ang. samme. Spørgsmålet er nu, hvad gør vi med det beløb der ligger i en bankboks og som er hans. Det drejer sig kun om 3000 kr. men alligevel. 

Venlig hilsen 

JP

 

 

Kære JP

Tak for dit spørgsmål.

Det er efterhånden blevet rigtig svært at slippe af med penge, som ejeren ikke vil tage sig sammen til at hente.

Der er ikke meget hjælp at hente ved pengeinstitutterne – de opretter ikke konti uden at kende folks cpr.nr. og få kopi af pas, kørekort og sygesikring.

Men her er et par forslag:

Hvis jeres mors bo er behandlet som et boudlæg – det kan du se på skifteretsattesten – så kan du også se, hvem boet er udlagt til. Det er ofte kun den ene i en søskendeflok, og vedkommende har så ansvaret for at få betalt begravelsen og tømt lejlighed. Vedkommende bestemmer også, hvad der skal ske med de penge, der evt. er til overs, når regningerne er betalt. Den af jer, der står på skifteretsattesten, kan derfor beslutte, at når jeres bror nu ikke vil hente sin del – ja så deler i andre altså pengene. Skriv det til ham, så han får endnu en chance for at reagere.

Hvis boet er behandlet som et privat skifte (se på skifteretsattesten), må den af jer, der har stået for boets behandling, kende jeres brors cpr.nr. Hvis I også ved, hvilken bank, han plejer at bruge, kan I henvende jer der og spørge, om de vil sætte pengene ind på hans konto.

Kan det ikke lade sig gøre, må I lade pengene ligge i boksen – i en konvolut med din brors navn på, så det er til at holde styr på, at pengene ikke tilhører indehaveren af boksen.

Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

 

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab