Et par, som ikke kan få børn sammen, kan vælge at få et barn ved kunstig befrugtning. I børneloven er der mulighed for, at både den gravide part og den anden i parret underskriver en erklæring om, at de ønsker at få barnet sammen.  Det hedder et ”samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion”.


Konsekvensen af, at parret underskriver erklæringen er, at barnet bliver anset som barn af dem begge, som om der var tale om et biologisk slægtskab – der er altså ikke tale om en adoption.  Det betyder, at den af parret, som ikke er biologisk i slægt med barnet, ikke kan lægge forældreskabet fra sig – det kan den, der er biologisk forælder til barnet, jo heller ikke.


Denne retstilstand er fastslået ved dom af Vestre Landsret den 14. september 2018.


Sagens fakta var, at 2 kvinder, der boede sammen, ønskede at få et barn sammen. De besluttede, at den ene af dem skulle blive gravid ved kunstig befrugtning, og de underskrev begge samtykket om medmoderskab.


Kort efter barnets fødsel ophævede parret samlivet, og de var enige om, at den biologiske mor skulle have forældremyndigheden alene, og at den andens medmoderskab skulle ophæves.


Både Statsforvaltningen, byretten og landsretten fastslog, at der ikke efter loven var mulighed for at ophæve et medmoderskab. Et ”samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion” har samme bindende virkning som et genetisk faderskab.

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab