Alt, hvad en ægtefælle ejer, som ikke er særeje, og som ikke er (rimelige) pensionsordninger, skal deles med den anden ægtefælle ved skilsmisse og ved dødsfald. Det, der skal deles, kaldes Delingsformuen.

Man laver en opgørelse for hver ægtefælle, hvor man lister de aktiver op, der er, og trækker den gæld, som vedrører delingsformuen, fra.  Hvis det resultat, der kommer ud af det, er positivt, skal den anden ægtefælle have halvdelen. Hvis resultatet er negativt, skal der ikke deles.

 

Delingsformuen er formindsket eller væk

Det forekommer ofte, at en ægtefælles delingsformue er langt mindre, end den anden ægtefælle havde forestillet sig.

 I nogle at tilfældene skyldes det, at der er blevet flyttet formue fra delingsformuen til særeje eller pensionsordninger.

Et eksempel: 

En ægtefælle har arvet 200.000 kr., der er særeje i henhold til den afdødes testamente. Han køber et fritidshus for 800.000 kr. og låner de 600.000 kr. i kreditforening og bank, mens de 200.000 kr. bruges til udbetaling. Huset bliver særeje, fordi hele udbetalingen er det.

I årene derefter betaler han af på gælden med sine løbende indtægter, der hører til i delingsformuen. Efter 15 år er sommerhuset blevet gældfrit, men er stadig særeje. De 600.000 kr. i gæld, som er indfriet med hans delingsformue, kunne i stedet have været sparet op på en konto. I så fald skulle den deles ved skilsmisse. 

Ægtefællen kan derfor forlange kompensation, hvis der er sket en overførsel af penge fra delingsformue til særeje eller pensioner.

 

Delingsformuen er forøget 

I nogle tilfælde har en ægtefælle overført penge til delingsformuen fra sit særeje.

Et eksempel:

En ægtefælle arver 200.000 kr. som særeje. Han bruger pengene til at indfri en del af gælden på sit hus, som er delingsformue. På den måde bliver delingsformuen større, end den ellers ville være.

Den ægtefælle, som havde særejet, kan forlange kompensation for de særejepenge, der er brugt til indfrielsen.

 

Alting er den andens særeje

Rigtig mange ægtepar har indrettet sig sådan, at den ene (manden) ejer huset, som familien bor i, ofte også bil og sommerhus. Han sørger for af sin indkomst at betale faste udgifter, herunder afdrag på gælden i hus mv. Den anden (konen) sørger for at betale familiens løbende udgifter til mad, tøj og fritid.

Det fører til, at al opsparing sker hos manden. Hvis han har særeje på det, som han ejer, bliver der ingenting til konen, hvis de skal skilles.

Har ægteskabet varet længe, og har de begge haft arbejde (i eller uden form hjemmet), er den fordeling ikke rimelig, og konen kan i den situation kræve et beløb som kompensation, så hun har en mulighed for at komme videre.

 

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab