Fra den 1. januar 2018 bliver det muligt at oprette en række forskellige typer særejer. Nogle af dem kender vi allerede, andre en nye. Her får du en kort oversigt over de muligheder, I har for at aftale særeje.

 

I hvilke situationer skal særejet gælde?

I kan aftale, at jeres særeje kun skal gælde ved skilsmisse, ikke ved dødsfald. Det kaldes skilsmissesæreje. Det, som er gjort til særeje, skal ikke deles ved en skilsmisse, men beholdes af den, som står som ejer.

Aftalen kan også gå på, at der skal være særeje både ved skilsmisse og ved dødsfald. Det kaldes fuldstændigt særeje. Det betyder, at den længstlevende ikke skal dele det, som han/hun ejer som særeje med den afdødes børn.  Det betyder også, at det, som den afdøde ejer som særeje, skal deles arv mellem den længstlevende og eventuelle andre arvinger; den længstlevende kan ikke sidde i uskiftet bo med dette særeje.

Endelig kan aftalen gå på, at det særeje, som er aftalt ved skilsmisse, også skal gælde ved dødsfald for den ene ægtefælle, men ikke for den anden. Det kaldes kombinationssæreje. Den mest almindelige type kombinationssæreje er, at den længstlevendes særeje fortsætter, mens den afdødes falder væk. Det betyder, at længstlevende ikke skal dele sit særeje med den afdødes børn, og at længstlevende derudover får halvdelen af det, som engang var den afdødes særeje, inden der deles arv mellem ægtefællen og andre arvinger. Længstlevende kan også vælge at sidde i uskiftet bo.

 

Hvad kan gøres til særeje?

 I kan aftale særeje på følgende måder:

Genstandssæreje:  Bestemte aktiver (herunder alle aktiver eller alle bortset fra nogle) kan gøres til særeje. Disse ting skal derfor ikke deles ved skilsmisse og evt. dødsfald, mens alt det, der ikke er gjort til særeje, skal deles.

Erhvervelsessæreje: Aftalen går her på, at aktiver, som I har fået på en bestemt måde eller et bestemt tidspunkt, er særeje. Mest almindeligt er at aftale, at det, som I får som arv eller gave, skal være særeje, eller det, som I havde med ved ægteskabets indgåelse, er særeje.

Brøkdelssæreje:  Her aftaler I, at en brøkdel af den enes – eller begges – formue skal deles ved skilsmisse og evt. ved dødsfald. 

Sumsæreje: Her er det aftalt, at en bestemt sum skal være særeje for én af jer. Hvis vedkommende ejer mere end denne sum, skal det overskydende deles mellem jer ved skilsmisse og dødsfald.

 

Sumdeling: Her aftaler I, at en bestemt sum af den enes formue skal deles, og det overskydende skal være særeje.

Gæld: I kan aftale, at gæld skal være særeje. Hvis det er tilfældet, kan gælden ikke trækkes fra værdien af de aktiver, som skal deles ved skilsmisse og evt. ved dødsfald.

Pensioner: I kan aftale, om pensioner skal være særeje eller skal deles. Hvis intet er aftalt, deler I ikke sædvanlige, rimelige pensionsordninger, mens øvrige pensionsordninger deles ved skilsmisse. Ved dødsfald deles pensionsordninger ikke med børnene, og det kan heller ikke aftales.

Regulering: I kan aftale, at et særeje skal pristalsreguleres. I kan også aftale, at et særeje skal skrives ned med tiden og/eller helt bortfalde efter en periode.

 

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab