Denne sætning er en grundsten i lovgivningen om ægtefællers økonomiske forhold – og sådan har det været i rigtig mange år.

Det betyder, at man selv bestemmer, hvad man vil gøre med det man ejer, uden at skulle spørge sin ægtefælle om lov. Til gengæld har man ingen ret til at bestemme over den anden ægtefælles ejendele. En ægtefælle skal sørge for at betale sin egen gæld. Den byrde kan man ikke læsse over på den anden ægtefælle. 

Dette udgangspunkt gælder, uanset om der er særeje i ægteskabet eller ej.

Men ingen regler uden undtagelser:

 

Familiens bolig

Den ægtefælle, der står som ejer af familiens bolig, må ikke sælge, udleje eller pantsætte boligen uden den anden ægtefælles samtykke. Dette gælder, hvis boligen helt eller delvist indgår i den formue, som skal deles ved skilsmisse.

Hvis der alligevel er indgået en aftale, kan den anden ægtefælle kræve, at handlen går tilbage. Det gælder dog ikke, hvis den der har købt/lejet ejendommen eller fået pant i den, ikke var klar over, at det var familiens bolig, der var tale om. 

Reglen gælder helt frem til der i forbindelse med en skilsmisse er taget stilling til, hvem der skal have boligen efter skilsmissen. Det kan nemlig godt aftales – eller gennemføres ved afgørelse fra skifteretten – at den ægtefælle, der ikke står som ejer, skal overtage boligen.

 

Gaver

En person må ikke give mere væk – til sin ægtefælle eller andre – end at han/hun beholder nok formue til at dække sin gæld.

Gør han/hun alligevel det, kan vedkommendes kreditorer få ham/hende erklæret konkurs og forlange gaven tilbage.

 

Gaver til udenforstående

Hvis en ægtefælle har givet så stor en del af sin formue væk, at den anden ægtefælles krav på ligedeling ved en skilsmisse kommer i fare, kan vedkommende forlange, at gaven går tilbage. Det gælder dog kun, hvis gavemodtageren vidste, at gaven var for stor. 

Hvornår gaven er ”for stor”, kan man regne ud, ved at beregne en bodeling, som om gaven ikke var givet og se, hvad ”den anden ægtefælle” skulle have haft. Hvis der er formue nok tilbage hos begge ægtefæller til, at  ”den anden” kan få, hvad han/hun har krav på, er gaven ikke for stor.

Et eksempel:

Manden ejer 1 mio. kr., og konen ejer 500.000 kr. Ved en skilsmisse skulle de dele begge formuer lige, dvs. 750.000 kr. til hver. Nu giver manden sin søster en gave på 500.000 kr.. Ægtfællernes samlede formue er stadig på 1 mio. kr., og der er derfor nok til, at konen kan få 750.000 kr., nemlig sine egne 500.000 kr., og 250.000 fra manden.

Havde han i stedet givet søsteren 900.000 kr., ville der ikke være penge nok tilbage til at opfylde konens krav, og hun kan derfor forlange, at gaven går tilbage.

Kravet om, at gaven gives tilbage, skal rejses inden et år efter, at hun er blevet klar over gaven, og senest 3 år efter, at den er givet. Kravet kan rejses, selv om ægtefællerne fortsætter med at være gift.

 

Aftaler om erhvervsløsøre

Hvis den ene ægtefælle ejer f. eks. nogle maskiner, som den anden ægtefælle bruger i sin virksomhed, har ”den anden” ikke lov til at sælge eller pantsætte maskinerne.

Men gør ”den anden” det alligevel, gælder handlen, med mindre køberen vidste, at ”den anden” ægtefælle ikke havde ret til at sælge.

 

Gæld til det offentlige

Som udgangspunkt gælder hovedreglen om, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, også for gæld til det offentlige.

Men for personlige skatter gælder den undtagelse, at ægtefæller hæfter for hinandens skat, så længe de lever sammen.

Det betyder, at hæftelsen hører op, når det bliver skilt, når de flytter fra hinanden, eller når den ene af dem dør. Har SKAT ikke rejst kravet mod ”den anden” ægtefælle inden da, hæfter ”den anden” ikke.

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab