En dødslejegave er i juridisk sprogbrug en gave, som gives på et tidspunkt, hvor giverens død er nært forestående, og giveren er klar over dette.

Hvis en gave bliver klassificeret som en dødslejegave, har det nogle konsekvenser i relation til arvefordelingen i et dødsbo og til beregningen af boafgiften.

 

Arvefordelingen

Gaver formindsker giverens formue og dermed det, som skal fordeles mellem arvingerne i giverens senere dødsbo. Hvis en gave er en dødslejegave, kan arvingerne forlange, at gaven går tilbage til boet. Det vil de jo have en interesse i, hvis gaven er givet til personer, der ikke er arvinger i boet, eller hvis den kun er givet til nogle af arvingerne.

Det er uden betydning, om den, der modtager gaven, er klar over, at der er tale om en dødslejegave.

 

Boafgiften

Det sker ofte, at arvingerne ikke forlanger, at en dødslejegave går tilbage. Hvis alle arvinger har modtaget gaver, påvirker det jo ikke denne endelige fordeling mellem dem, at noget af det er modtaget før dødsfaldet.

Skifteretten har en mulighed for at forlange, at der alligevel skal betales boafgift af de beløb, der er givet som dødslejegave. Ofte foregår det på den måde, at SKAT i forbindelse med bobehandlingen beder skifteretten undersøge, hvorfor afdødes formue er formindsket i tiden op til dødsfaldet. Det kan SKAT jo se ved at sammenligne seneste årsopgørelse med boopgørelsen. Hvis formindskelsen skyldes, at der er givet gaver inden for de sidste uger inden dødsfaldet, får arvingerne mulighed for at komme med oplysninger, som kan belyse, om det er en dødslejegave.

 

Betingelserne for dødslejegave

For det første skal døden være nært forestående på det tidspunkt, hvor gaven gives. Det er en lægefaglig vurdering. De oplysninger, som arvingerne kan skaffe til belysning af dette, er lægejournaler og evt. en udtalelse fra den læge, som behandlede den nu afdøde.

For det andet skal giveren være klar over, at døden er nært forestående. Også her kan udtalelser fra lægen om, hvad giveren rent faktisk havde fået at vide om sin sygdom, have betydning, men også udsagn fra pårørende kan belyse, hvad giveren vidste.

 

Penge hævet i henhold til fuldmagt

Ældre mennesker giver ofte en nær pårørende fuldmagt til deres konti. Hvis fuldmægtigen har fået besked på at hæve penge og dele dem ud som gaver til f. eks. børn og børnebørn, er det en god idé at få det gjort med det samme.

I retspraksis ser vi eksempler på, at fuldmægtigen venter nogle uger eller måske endda måneder, inden gaverne bliver delt ud. Hvis giveren ligger for døden, når gaven bliver effektueret, risikerer man, at gaven bliver klassificeret som dødslejegave. Og hvis dødsfaldet er indtruffet, inden gaven bliver delt ud, er det for sent – så er det tale om arv, som der muligvis skal betales boafgift af. Hvis modtageren ikke er arving i boet, skal gaven leveres tilbage til boet.

I retspraksis ser vi også eksempler på, at fuldmægtigen har hævet større beløb, som han/hun ikke efterfølgende kan redegøre for. Her er der en formodning for, at fuldmægtigen ikke har afleveret pengene til ejeren. Hvis fuldmægtigen ikke kan bevise, at han/hun har afleveret pengene, er der 2 muligheder: enten skylder fuldmægtigen ejeren eller ejerens bo penge, eller også er der givet en gave, som der skal betales gaveafgift eller skat af.

 

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab