Ifølge Danmarks Statistik var der 180.000 samboende par i 2016, defineret som par, der bor sammen uden fællesbørn, men som godt kan have særbørn, altså børn fra tidligere forhold.

 

Det vil sige, at der var 360.000 mennesker der levede et liv som papirløst samlevende, med hvad det så indebærer.

 

Når vi kommer rundt og holder foredrag om familiejura, arv og testamente, spørger vi ofte ud i forsamlingen – hvor længe er det nu lige, man skal have boet sammen for at arve hinanden – er det 2 eller 5 år?

 

Næsten alle har en mening om det, og næsten alle har hørt om de regler tidligere, men antallet af år opstår der ofte uenighed om.

 

Det er skræmmende, at noget så banalt og noget næsten alle har hørt om og har en mening om, har rodfæstet sig i befolkningen som en generel misinformation!

 

Lad os lige slå det fast – MAN ARVER IKKE AUTOMATISK HINANDEN SOM PAPIRLØSE, HELLER IKKE OM MAN SÅ HAR BOET SAMMEN I 30 ÅR!

 

Der er en lang række steder, hvor samlivet spiller ind og har betydning, men der opstår aldrig automatisk arveret.

 

Hvis du forærer et andet menneske f. eks 500.000 kr., så bliver det skattepligtigt for modtageren.

 

Hvis du opretter testamente, så den, du bor sammen med, skal arve, hvis du dør først, så skal modtageren betale boafgift med 36,25% af det beløb, der arves.

 

Og her er det rigtigt, at har man lavet et testamente og man har boet sammen i 2 år eller mere, så nedsættes boafgiften fra 36,25% til 15% - og det sker ”automatisk”, men det kræver, at der er lavet et testamente først.

 

Og husk så, at man kan spare testamentet, og man sparer også de 15 %, hvis man bliver gift. Ægtefæller uden børn arver hinanden, og boafgiften mellem ægtefæller er 0,00%.

 

Så bor I sammen papirløst, skal I overveje, om I er klar til, at den formue, I har sparet sammen, skal beskattes yderligere i form af boafgift, eller om udsigten til ekstra skat, ikke kunne være begrundelse nok til at få en vielsesattest?

 

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab