Forbrugerombudsmanden politianmeldte i oktober 2014 fem virksomheder for at overtræde markedsføringslovens forbud mod uanmodede reklamer.


En af disse sager vedrørte en forbruger, der i forbindelse med køb af blækpatroner opgav sin mailadresse til virksomheden. Da forbrugeren efterfølgende modtog nyhedsbreve med reklamer fra virksomheden, forsøgte han flere gange at framelde sig dem via et link. Alligevel fortsatte virksomheden med at sende nyhedsbreve.


Markedsføringslovens § 6, stk. 2


Udgangspunktet er, at forbrugeren forudgående skal have givet aktivt samtykke til at modtage sådanne henvendelser.


Der findes dog en undtagelse i markedsføringslovens § 6, stk. 2, hvorefter erhvervsdrivende, når en række betingelser er opfyldt, kan sende elektronisk markedsføring for tilsvarende produkter til tidligere kunder, selvom de ikke har givet aktivt samtykke hertil. Bl.a. følgende betingelser skal være opfyldt:


• forbrugeren skal ved købet tydelig oplyses om, at hans mailadresse vil blive brugt til at sende nyhedsbreve med reklamer for tilsvarende produkter,


• forbrugeren skal - både ved købet og efterfølgende – have mulighed for let at frabede sig, at virksomheden sender reklamemails til forbrugerens mailadresse.

 

Udover at virksomheden ikke havde overholdt disse betingelser, havde virksomheden heller ikke respekteret, at forbrugeren, efter at have modtaget reklame-mails, havde frabedt sig yderligere elektronisk markedsføring.
Det er forbrugerombudsmanden, der er rette myndighed, hvis du oplever problemer af denne art.

 

Fakta – vidste du

 

Efter markedsføringslovens § 6, stk. 1 er det ulovligt at sende reklamer til forbrugere, erhvervsdrivende eller offentlige institutioner ved hjælp af elektronisk post (e-mail, SMS, MMS mv.), telefax eller automatiske opkaldssystemer, hvis modtageren ikke selv har bedt om at modtage reklamen.

 

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab