Når vi snakker med ikke-jurister om familiens forhold, bliver vi meget ofte mødt med den opfattelse, at når man har boet sammen en årrække – ofte 2 eller 5 år – så er man stillet, som om man er gift.


En enkelt gang har vi endda oplevet et ungt par, der kunne berette, at de i banken havde fået oplyst, at de ikke behøvede at oprette testamente, eftersom de jo havde boet sammen i mere end 2 år forud for boligkøbet.


Hvad er det så for noget med de papirløse? – Har det noget på sig med de 2 og 5 år? Det vil jeg her fortælle lidt nærmere om. Og lad mig med det samme slå fast: Man er ikke stillet, som om man er gift, og man arver ikke hinanden, bare fordi man har boet sammen en årrække!


Hvis I flytter sammen:


Hvis I starter med at leje en lejlighed i fællesskab, bør I begge to få navnet på kontrakten fra en start. Så har I også mulighed for lige fra starten af at lave en aftale om, hvem af jer der skal fortsætte lejemålet, hvis I bliver uvenner og skal flytte fra hinanden.


Ofte sker der imidlertid det, at den ene af jer allerede har lejet en lejlighed, som kæresten så flytter ind i. I et sådant tilfælde kan I overveje enten at få begge navne føjet ind på lejekontrakten eller eventuelt at lave en lejekontrakt mellem hinanden på fremleje af et værelse. Hvis I sørger for en af disse dele, så har I nogle spilleregler på skrift, hvis I en dag skulle blive uvenner og ønske at flytte fra hinanden igen.


Her optræder der imidlertid en lovregel omkring de 2 år. Lejelovens §77 a bestemmer nemlig, at hvis man har haft fælles bopæl i 2 år, og dette kan dokumenteres via folkeregisteret, så kan parterne indbyrdes aftale, hvem af dem der skal blive boende, hvis de flytter fra hinanden. Dette gælder også, selvom kun den ene part oprindeligt stod på lejekontrakten – og selvom udlejer ikke har lyst til at få den anden part som lejer.


Hvis I køber en bolig i fællesskab:


Hvis I køber en bolig i fællesskab, bør I sikre, at I begge kommer til at stå som medejer på skødet.
Hvis jeres parforhold går i stykker, har I imidlertid brug for at have styr på, hvad I så skal gøre i forhold til boligen. Det er jo desværre ofte sådan, at parterne ikke taler voldsomt godt sammen, hvis parforholdet er kuldsejlet, og så er det meget nemmere for alle parter, hvis der er lavet en aftale på forhånd.


I bør derfor allerede i tilknytning til købet af boligen oprette en ”samejekontrakt”, hvor det på forhånd er aftalt, hvem der eventuelt har ret til at overtage den andens halvdel af boligen, og hvordan salget af ejendommen skal gennemføres, hvis ingen af jer vil blive boende.


I samejekontrakten kan man også aftale, hvordan et eventuelt overskud skal udbetales, hvis den ene part f.eks. har betalt den største del af udbetalingen, dengang I købte boligen.
Hvis man køber andre større/værdifulde aktiver, vil det tilsvarende være en god ide at få begge navne på ejerbeviser/kvitteringer og så på samme måde lave en skriftlig aftale om, hvordan der skal deles, hvis forholdet slår revner.

 

Opret testamente og livsforsikringer:


Hvis I har købt bolig sammen, og den ene af jer dør, så risikerer I altså, at den af jer, der sidder tilbage, skal købe et halvt hus af afdødes forældre eller i værste fald kan blive tvunget til at sælge boligen, fordi han/hun ikke har råd til at blive boende.


For at imødegå disse problemer kan det være en rigtig god idé, hvis I sikrer hinanden gennem livsforsikringer. Det kan enten være i form af krydslivsforsikringer eller ved, at I indsætter hinanden som begunstiget i jeres egne livsforsikringer. Dermed opnår I, at der i tilfælde af den enes død bliver udbetalt en sum til den anden. Dette beløb kan så bruges til helt eller delvis at betale gælden i boligen med, så den tilbageværende af jer kan få råd til at blive boende.
Som nævnt ovenfor, så arver I ikke hinanden – heller ikke selv om I har købt hus sammen eller har boet sammen i 20 år!


Hvis man ikke er gift og ikke har børn, så er det ens forældre, der arver. Er der ingen forældre, så går arven til søskende eller søskende børn – det er det, man kalder ”den legale arvefølge”. Denne arvefølge omfatter altså ikke samlevende – uanset hvor længe, man har boet sammen.


Hvis I ønsker at arve hinanden, er der kun én vej: I skal oprette et testamente. Igennem testamentet kan I sikre, at I kommer til at arve hinanden.
Når man som samlever arver hinanden på baggrund af et testamente, skal man betale boafgift – det, der i gamle dage hed arveafgift.  Boafgiften er på mellem 25 % og 36,25 %, afhængigt af formuens størrelse. Her gælder der imidlertid også en lovregel omkring de 2 år: Har man boet sammen i mere end 2 år, og arver man hinanden efter et testamente, nedsættes boafgiften nemlig til 15%.


Hvis I ønsker at gå linen helt ud i forhold til besparelser på boafgiften, så er løsningen, at I gifter jer! Derved bortfalder boafgiften nemlig helt, og ægteskabet betyder samtidig, at I kommer til at arve hinanden automatisk. Der kan dog stadig være flere gode grunde til at oprette et testamente – også selv om I har giftet jer.
TELLUS Advokater tilbyder jer et gratis familietjek – det vil sige, at vi tager et møde med jer, hvor vi drøfter jeres konkrete familieretlige situation og fortæller jer om, hvad netop I kan/bør gøre for at sikre hinanden bedst muligt.

 

Familietjekket er gratis. Du betaler kun for de dokumenter, som du vælger at få lavet.

 

Se pjece om familietjek

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab