Det sker af og til, at jeg får spørgsmål om, hvorfor en sag er blevet forligt. Det er selvfølgelig altid en konkret afvejning i den enkelte sag af, hvad man/modparten kan forvente at opnå, men hvornår og hvorfor gør vi det så i nogle sager og ikke i andre?

 

Det danske retssystem er særdeles godt, men det har sin pris i form af, at det er tidskrævende og kan medføre en del omkostninger. Alene af den grund kan det være en fordel at løse mange tvister uden om domstolene. Specielt tidsaspektet tænker mange ikke så meget over, men det er faktisk en hård belastning for en klient at gå i f.eks. 1½ år og ikke vide, hvad hans situation er. Derfor vil vi typisk starte med at undersøge, hvor velvillige både kunden og modparten er indstillede i forhold til et forlig, og så prøve at opnå noget, som i hvert fald ikke er direkte urimeligt for vores klient. Det kan ikke afvises, at klienten på den måde ikke får helt så meget, som han ellers ville kunne få i sidste ende, men til gengæld får han en hurtig løsning på problemet, kun forholdsvis små omkostninger ved striden, og han undgår procesrisikoen.

 

Tit lykkes det dog ikke, og sagen går så sin gang i retssystemet, og der viser det sig mange gange, at når først sagen forberedes og parterne skriver frem og tilbage til hinanden, så kommer der nye ting på bordet, som gør det til en helt anden sag, end det, man troede, det var. Disse oplysninger kan sagtens føre til, at sagen må bedømmes som mere eller mindre god, end den så ud til i første omgang, og det kan selvfølgelig føre til, at vi råder til at indgå et forlig, enten for at spare de sidste omkostninger til selve retssagen, eller fordi vi vurderer, at man kommer til at tabe mere ved at få en dom. Disse forlig er de sværeste, fordi omkostningsspørgsmålet typisk er det afgørende, og det er noget, som både retten og forsikringsselskabet mange gange er blandet ind i.

 

Ovenstående forhold er selvfølgelig ens for mig og den advokat, som repræsenterer modparten, så lige så tit som jeg tilbyder en modpart en løsning, lige så tit ringes jeg op af en modpart, som har et forslag til en løsning.

 

En sjælden gang i mellem sker det også, at man får en dommer i retssagen, som indleder med at spørge, om han kan få parterne til at blive enige, og hvis dommeren er en god mediator, så sker det, at der indgås et forlig på selve retsdagen, fordi parterne pludselig kan blive enige.

 

Dette er grundlæggende de 3 måder vi indgår forlig på, og hvad der ligger til grund for det, men som nævnt er det altid en konkret vurdering, hvor mange forskellige elementer indgår.

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab