Forældelse har altid været noget, som kom bag på folk, men med den nye forældelseslov er der god grund til at være ekstra opmærksom, specielt angående anfordringsgældsbreve.

 

Egentligt burde det være ret nemt at holde øje med, om de fordringer m.v. man har, bliver forældede, men i praksis snyder det tit folk, og specielt, når reglerne ændres og giver en lidt anden tilgang til forhold der ellers altid har været nemme at have styr på – det gælder f.eks. forældelsen af anfordringsgældsbreve.

 

Forældelsesloven

Den ”nye” forældelseslov trådte i kraft 1/1-2008 og efter en overgangsperiode på 3 år var den i fuld kraft pr. 1/1-2011.

 

De store ændringer i loven var - kort fortalt - nedsættelse af den generelle forældelsesfrist til 3 år og forkortelse af ”den lange forældelse” fra 20 til 10 år. Der var dog også andre væsentlige ændringer, såsom at man nu ikke længere blot med en påmindelse kan afbryde forældelsen.

 

Anfordringsgældsbreve

Gældsbreve på anfordring har altid været meget brugt. Reglerne om gældsbreve spores helt tilbage til Danske Lov fra 1683!

 

Et gældsbrev på anfordring betyder egentligt blot ”et gældsbrev, som skal indløses, når kreditor anmoder om det”.

 

Sådanne gældsbreve er hyppigt brugt i forbindelse med f.eks. familielån, forskudsarv, generationsskifter eller større gaver:

 

Familielån/forskudsarv

Ønsker en forælder at låne sit ene barn en vis sum penge, og man er enige om, at det blot skal betales tilbage, når barnet engang har råd til det, så vil det smarteste være at låne pengene via et anfordringsgældsbrev. Så bliver de andre børn ikke snydt i sidste ende. Når forælderen (långiver/kreditor) afgår ved døden, så vil gældsbrevet indgå i dødsboet og på den måde vil barnet som lånte pengene (debitor) ikke have fået mere end sine søskende. I praksis vil det nærmest fungere som en forskudsarv – dog med den væsentlige forskel, at debitor kan vælge at betale lånet tilbage, hvis han/hun får mulighed for det.

 

Generationskifter

Hvis en (ældre) virksomhedsejer ønsker at overdrage sin virksomhed til en yngre ansat eller et yngre familiemedlem, så er situationen typisk den, at den yngre ikke er i besiddelse af den kapital, som virksomheden er værd, og dermed ikke kan købe den. En sådan situation kan mange gange løses ved en kombination af kontant betaling, banklån og et anfordringsgældsbrev. På den måde kan de forrentede (bank)lån holdes nede på et niveau, som den nye virksomhedsejer kan overkomme. Efterhånden, som der oparbejdes overskud/kapital i virksomheden, så kan anfordringslånet tilbagebetales.

 

Gaver

Hvis man er så formuende, at man har lyst til at yde større gaver, så skal man huske på Skat, for man må ikke bare sådan give gaver uden at Skat skal have en afgift. Der er visse bundbeløb, som man kan give uden afgift. Kun mellem ægtefæller kan det gøres helt afgiftsfrit (men husk ægtepagt!). Her kan et anfordringsgældsbrev også være løsningen. Der er så selvfølgelig ikke rent teknisk tale om en gave, men derimod et lån. Mellem forældre og børn kan man give et årligt beløb på ca. 50.000 afgiftsfrit, og det har mange så valgt impulsivt at gøre hvert år ved at afskrive på gældsbrevet – på den måde er gældsbrevet så med tiden blevet indløst.

 

Forældelsen af gældsbreve

Før 1/1-2008 blev anfordringsgældsbreve forældede efter 20 år – nu er det 10 år. Før var det nok med en påmindelse for at holde gældsbrevet ”i live” – nu skal der ske en skriftlig anerkendelse fra debitors side.

Hvis man før i tiden gav en årlig gave i form af en nedskrivning på 50.000 af gælden på gældsbrevet og man gav debitor besked om det, så var gældsbrevet ”fornyet” og levede nu 20 år mere. Hvis man i dag nedskriver gælden som en gave og giver debitor besked om dette, så afbryder det IKKE forældelsen.

Afbrydelse kan i dag kun ske ved at debitor skriftligt anerkender gælden (eller via dom eller fogedretten).

 

Et eksempel: Man yder sønnike et lån på anfordring på 950.000 og giver samtidig en gave (det år) på 50.000 (man overfører altså 1 million til hans konto). Derefter bliver man måske gavmild i de kommende år, og giver en gave på 50.000 hvert år i form af gældseftergivelse. I den situation er gældsbrevet faktisk forældet, når der stadig er en gæld på 450.000 tilbage.

 

En forældelse af en fordring betragtes som en gældseftergivelse og dermed som en gevinst/indkomst, der typisk vil være skattepligtig.

 

Til alle dem, som ligger inde med gældsbreve, er rådet altså, at I skal sørge for at få debitors underskrift på (rest)gælden mindst hvert 10. år.

 

Skal du have et nyt gældsbrev?

 

Hos TELLUS Advokater skriver vi anfordringsgældsbreve på en måde, så man med større sikkerhed husker at få forældelsen afbrudt indenfor de 10 år.

For mere information omkring forældelse/fornyelse af gældsbreve, kontakt venligst:

 

Ellen Marie Kaae, advokat (H)

Lis Daugaard, advokat

Jacob Carl, advokat

 

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab