Hvad er du berettiget til at få retur, hvis du som forbruger returnerer en brugt vare, der er købt af en netforhandler?

 

Med virkning fra den 13. juni 2014 har forbrugerne fået mulighed for at fortryde et internetkøb, selvom varen er brugt. For at det ikke skal kunne ske på bekostning af den erhvervsdrivende, har de erhvervsdrivende til gengæld fået mulighed for at fratrække en eventuel værdiforringelse, når købesummen skal betales tilbage til kunden.

 

For at få klarhed om de nye regler for returnering af brugte varer, har forbrugerombudsmanden sammen med forbruger- og erhvervsorganisationerne udarbejdet et notat. I den forbindelse har forbrugerombudsmanden skrevet følgende på sin hjemmeside:

 

Notatet slår fast,

  • at forbrugeren ikke skal betale for en værdiforringelse, hvis håndteringen af varen ikke ligger ud over, hvad man normalt har lov til i en forretning,
  • at forbrugeren har ret til at få det fulde beløb tilbage, hvis håndteringen af varen ligger ud over, hvad man normalt har lov til i en forretning, men varen stadig kan sælges som ny,
  • at forbrugeren skal betale for værdiforringelsen, hvis håndteringen af varen ligger ud over, hvad man normalt har lov til i en forretning, og hvis varens markedsværdi er forringet,
  • at værdiforringelsen som udgangspunkt kan fastsættes ud fra den pris, som erhvervsdrivende vil kunne afsætte varen til på detailsalg i den stand, den er ved tilbageleveringen. Er der ingen efterspørgsel efter varer i den pågældende stand, vil værdien kunne være ganske beskeden og i nogle tilfælde nul kroner,
  • at forbrugeren må åbne emballagen, hvis det er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, og hvis tilsvarende varer normalt er udstillet i en butik, og
  • at, hvis emballagen har betydning for muligheden for at sælge varen som ny, kan forbrugerens bortskaffelse eller ødelæggelse af emballagen betyde, at der kan ske fradrag for denne værdiforringelse.

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab