Skrevet af Ellen Marie Kaae
Publiceret: Fredag, 23. August 2013

 

Om omregistrering af biler, der tilhører dødsboer.

 

I forbindelse med opstart af dødsboer hører vi med mellemrum om, at arvingerne er blevet rådet til at sælge bilen hurtigst muligt eller få den omregistreret til sig selv, fordi man ikke må køre i den, før det er på plads. Nogle gange begrundes det med, at motorregisteret kræver det, andre gange med, at forsikringen ikke dækker, hvis der ikke sker omregistrering. Ingen af delene er rigtige. Reglerne fra registreringsbekendtgørelsen står i fakta-afnittet nederst. Forsikringen dækker, så længe præmien er betalt, og indtil 3 uger efter, at bilen er ovegået til ny ejer eller bruger.

 

Må de efterladte så køre i bilen, mens den stadig tilhører dødsboet? Ja, det må de, hvis kørslen sker i boets interesse, eller hvis brugen beror på en aftale med den afdøde. Ellers bør man lade bilen stå – indtil man har fået skifteretsattest. Indtil da er der ingen, som lovligt kan tage stilling til, hvad der skal ske med bilen, heller ikke, om den skal lånes ud eller overgå til en af de efterladte. Når de efterladte har fået skifteretsattest, kan de i fællesskab afgøre bilens skæbne.

 

Et par små historier fra ”det virkelige liv” kan illustrere, hvor dyrt det kan blive, hvis arvingerne uden videre får bilen omregistreret eller solgt.

 

Boafgift på 100.000 kunne være undgået

I et dødsbo efter en gift mand havde familien planlagt, at én af 2 sønner skulle overtage ejendommen og den anden bilen. Boets formue var på ca 4 mio. kr. i alt, og da der var en efterlevende ægtefælle, skulle sønnerne tilsammen arve 1 mio. kr. og enken resten. Det ville koste ca. 110.000 kr. i boafgift. Sønnerne ønskede for at spare afgift at give arveafkald på ¾ af deres arv, så deres arv kom ned under det afgiftsfri beløb på 264.100 kr. Den mulighed er dog kun åben, hvis arveafkaldet gives, inden nogen af børnene modtager arv. Her havde den søn, der skulle have bilen, fået den omregistreret til sig selv en uges tid efter dødsfaldet. Derfor var muligheden for at give arveafkald forpasset, og sønnerne måtte betale boafgiften på de 110.000 kr.

 

Autoforhandleren måtte betale 2 gange

I et andet bo havde en søn, der stod og manglede penge, solgt sin afdøde fars bil til en autoforhandler for 75.000 kr. Pengene brugte han til stoppe forskellige huller, han selv havde. Da sagen kom i skifteretten, viste det sig, at den afdødes formue ikke var nær så stor, som man åbenbart havde troet – ja, der var knap nok penge til at betale hans gæld med; arv til arvingerne blev der intet af. Skifteretten udpegede en bobestyrer, som hurtigt kontaktede den autoforhandler, der havde købt bilen. Da arvingen ikke havde været berettiget til at disponere over bilen, måtte bilforhandleren vælge, om han ville aflevere bilen tilbage til boet – eller betale for den én gang til.

 

Hvorfor går det galt?

En del af problemet er, at man kan få en bil omregistreret, bare man har registreringsattesten. Når en person er død, er der imidlertid ingen, der kan disponere over hans ejendele, uden at man har en skifteretsattest. Disse 2 regelsæt stemmer ikke overens med hinanden, og når de kommer på ”kollisionskurs”, er der nogen, der kommer i klemme. Man kan ikke sige, at det ene regelsæt altid har forrang frem for det andet. Som de 2 eksempler viser, så får omregistreringen af bilen i det første eksempel skattemæssig betydning, selv om omregistreringen var sket, før der var udstedt skifteretsattest. I det andet eksempel tilsidesætter man helt ejerskiftet – netop fordi arvingen ikke havde dispositionsret i henhold til en skifteretsattest.

 

Fakta

Når ejeren eller brugeren af en bil dør, skal boet sørge for, at bilen afmeldes eller omregistreres inden 6 måneder efter dødsfaldet.

 

Hvis bilen sælges, eller en arving overtager den, skal omregistrering ske inden 3 uger efter ”ejerskiftet”.