Skrevet af Brian Jacobsen
Publiceret: Fredag, 11. April 2014

Det er ikke altid lige nemt at forstå lovgivningen, og selv jurister kan blive uenige om, hvordan simple regler skal fortolkes.

 

Arveloven er en af vore ældste love (den bygger på Arveforordningen fra 1845), og den er derfor testet igennem af virkeligheden i utallige år.

Derfor skulle man tro, at der nok aldrig er noget, som man er i tvivl om i arveloven. For nylig viste en konkret sag, at sådan er det ikke.

 

Arveloven

Arvloven fastsætter, at når der findes både ægtefælle og børn efter en afdød, så skal ægtefællen arve halvdelen af afdødes værdier, og børnene skal arve resten (til lige deling).

Man kan ved testamente nedsætte en ægtefælles eller et barns arvelod til 1/4 af det, som arveloven foreskriver.

 

Et eksempel fra virkeligheden

I en sag, som blev afgjort ved Vestre landsret i maj 2012 blev der taget stilling til, hvordan arven skulle fordeles, når den afdødes havde benyttet sin ret til at skære et barns arv ned til tvangsarven. Man skulle tro, at det var let nok, men afgørelsen har givet en vældig diskussion efterfølgende af, hvad der er den rigtige løsning.

 

Lad os for nemheds skyld forstille os, at afdøde efterlader en ægtefælle og 2 børn (B1 og B2) fra et tidligere ægteskab. Han havde ved testamente bestemt, at de ene barn kun skulle have sin tvangsarv. Der var en samlet arv på 32 millioner kr.

 

 

Fordeling efter arveloven

I eksemplet vil en fordeling efter arveloven føre til, at enken arver 16 millioner og børnene arver 16 millioner i alt, altså 8 millioner hver.

At beregne tvangsarven er ikke umiddelbart svært, for vi ved, at afdøde dermed har ment, at B2 kun skal have sin tvangsarv på 1/4 af det han ellers skulle have. Altså skal B2 arve 2 millioner.

 

Problemet var så, hvad man skulle gøre med de resterende 6 millioner, for det stod der ikke noget om i testamentet.

 

Byrettens løsning

Retten i Horsens skulle afgøre tvisten og kom frem til, at enken og det første barn (B1) skulle dele de 6 millioner ligeligt mellem sig.
Den endelige fordeling blev altså: Enken 19 millioner, B1 11 millioner og B2 2 millioner.

 

Landsrettens løsning

Det var ikke alle, som var tilfredse med den løsning, så sagen kom for landsretten, som havde en anden løsning på problemet:

Man fordelte først tvangsarven på alle arvingerne, således de hver især fik en fjerdedel, som de altid mindst ville tilkomme. Dermed fik enken 4 millioner og hvert af børnene 2 millioner.

Den endelige fordeling blev altså; Enken 16 millioner, B1 14 millioner og B2 2 millioner.

 

De kloge hoveder udtaler sig

Efter at dommen var afsagt, har flere eksperter analyseret dommen, og der er kommet yderligere 2 forslag til løsning ud af det:
Enken 20 millioner, B1 10 millioner og B2 2 millioner.
Enken 15 millioner, B1 15 millioner og B2 2M.
Det vil føre for vidt at komme ind på argumenterne for disse 2 løsninger, som jo lige nu ikke er ”gældende ret”. Det er landsrettens afgørelse, der gælder.

 

Er der en løsning?

Sagen viser, at det er vigtigt at være grundig, når et testamente skal forfattes. Afdøde kunne jo i sit testamente have taget stilling til, hvem der skulle have de 6 millioner, der var til overs. Derved kunne familien også være sparet for en retssag, som tog godt 2 år og kostede et par hundrede tusinde i omkostninger.