Mandag i sidste uge (uge 47) holdt JL Advokater åbent hus i deres hovedsæde på Majsmarken 1 i Billund. Advokatfirmaet havde ”lokket” med gløgg og gode råd, og der var da også både dampende varm gløgg og hjemmebagte kager i form af den sønderjyske specialitet ”gode råd” til alle fremmødte.

 

Men det var naturligvis de advokatfaglige råd, folk kom efter. I alt 26 borgere fra Billund og omegn fik hver for sig en advokat på tomandshånd og fik her gratis råd til, hvordan de skulle komme videre med de – vidt forskellige – sager, de hver især gik og puslede med.

 

Omkring halvdelen af henvendelserne drejede sig om testamenter og andre arvespørgsmål. Men udover disse var det vidt forskellige emner, der blev berørt, f.eks. ejendomshandel, mangler i forbindelse med forskellige køb eller reparationer, patenter samt fundet af et gammelt værdipapir.

 

De fire advokater i JL Advokater gav sig god tid til, at hver enkelt person eller par kunne få sig en snak omkring de rejste problemer. Der var generelt stor tilfredshed hos de fremmødte med at have fået taget hul på emner, som kan være svære at få taget fat på i det daglige. Flere gav udtryk for, at det var sådan et lille ”puf”, de havde haft brug for, for at komme videre med de tanker, der havde ligget og rumsteret i baghovedet igennem længere tid.

 

Det er anden gang, der holdes åbent hus hos JL Advokater i Billund i november måned, og advokatfirmaet er ikke i tvivl om, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab