En landmand fik en drægtig kvie slagtet, men han blev frikendt, fordi vi kunne dokumentere, at han gjorde det rigtige.


 
De fleste mennesker føler sig dybt krænket, hvis de modtager et anklageskrift fra politiet om, at de har gjort noget ulovligt og skal møde op i retten. Hvis det så samtidig fremgår, at der kan blive tale om en bøde på f.eks. kr. 10.000,- så vælger mange at acceptere bøden og undgå yderligere besvær. Men det er langt fra altid den rigtige udvej. Hvis man ved med sig selv, at man ikke har gjort noget forkert, så kan det være værd at tage kampen op.


 
En drægtig kvie
En mælkeproducent producerer jo ikke bare mælk. Der er tale om en større produktionscyklus, hvor køerne insemineres, og efter at have kælvet, kan koen så indgå i mælkeproduktionen. Der sker af og til det, at en kvie ”går i stå” og altså ikke kan blive drægtig, og således må tages ud af produktionen – typisk ved at slagte den.
 


Dette var også sket for vores landmand. Han havde fået insemineret sin kvie, og efter nogle måneder, hvor kvien ikke længere var i brunst, fik han den så undersøgt. Undersøgelsen viste, at kvien ikke var drægtig. Landmanden iagttog kvien i nogle måneder mere, men den kom ikke i brunst, og et par ekstra undersøgelser gav også negativt drægtighedsresultat. Landmanden konkluderede, at kvien var en af dem, som var ”gået i stå”, og den blev sendt til slagtning.
 


Under slagtningen fandt dyrlægen på slagteriet et foster, som var næsten helt udviklet. Dette førte til en anmeldelse af landmanden, idet det er ulovligt at transportere og/eller slagte drægtige kvier i den sidste 10.del af drægtighedsperioden.
 


I retten for at få en straf
Overtræder man på den måde dyreværnsloven, sanktioneres det med bødestraf (og i gentagelsestilfælde og grove tilfælde med op til 2 års fængsel). Krydsoverensstemmelsesreglerne medfører, at der også kan ske fradrag i EU-tilskud, hvilket typisk vil være en noget større økonomisk bet end selve bøden.


 
I retten fremførte vi, at det var undskyldeligt, at kvien var sendt til slagtning i sted med reglerne. Landmanden havde gjort det bedst mulige for at undgå situationen. Ved hjælp af computerudskrifter og udtalelser fra inseminøren kunne vi påvise de 3 gange, man havde undersøgt kvien for drægtighed, og vi mente, at det var, hvad man med rimelighed kunne forlange af undersøgelser. Det havde derfor været korrekt af landmanden at vurdere kvien som ikke-drægtig og ”gået i stå”.


 
Under selve vidneafhøringen i sagen indrømmede dyrlægen så også, at i hvert fald ved den sidste undersøgelse havde kvien været så langt hende i forløbet, at den professionelle undersøger burde have opdaget kalvefosteret.


 
Dermed havde dyrlægen jo så sagt, at min klient havde gjort det rigtige og bedst mulige for at undersøge sagen.


 
Frifindelsen
Når man påviseligt har gjort det bedst mulige for at undgå en lovovertrædelse, har man ikke til hensigt at overtræde loven.


 
Det var dommeren helt enig i og frifandt derfor landmanden.

 

Det kunne dog være endt anderledes, hvis landmanden ikke havde sørget for at have så godt styr på sine computerdata og optegnelser, for uden dem havde vi haft svært ved at dokumentere hans undersøgelser.

 

Pas derfor godt på dine optegnelser og sørg for at få hjælp hurtigst muligt, hvis du ryger ud i en anklage for dyremishandling.

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab