En bøde på kr. 1,800.000,00 udstedt – til et fransk firma - for overtrædelse af persondatalovgivningen.

Optical Center - en fransk solbrilleforhandler - er for nyligt blevet pålagt en bøde på €250.000 for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne. Overtrædelsen fandt sted i juli 2017.

Firmaet havde tidligere i 2015 fået pålagt en bøde på kr. 375.000,00, da Optical Center ikke levede op til reglerne om tilstrækkelig adgangskodesikkerhed.


Ifølge det franske nationale databeskyttelsestilsyn CNIL  havde Optical Center haft ca. 330.000 dokumenter liggende ubeskyttet på internettet. Dokumenterne indeholdt bl.a. kunders adresser og for- og efternavne.

Nogle af dokumenterne indeholdt også oplysninger om kunders personnumre og sundhedsdata. Der var således hovedsageligt tale om almindelige personoplysninger, men også om følsomme personoplysninger.

Optical Center indhentede personoplysningerne i forbindelse med kundernes brug af Optical Centers webshop. CNIL konstaterede, at oplysningerne var tilgængelige for alle, der indtastede den korrekte URL-kode (web-adresse) i browserens adresselinje, hvorfor Optical Center ikke levede op til kravene om datasikkerhed, herunder adgangsbegrænsning.


Bødens størrelse er den største bøde, der er givet i Frankrig i forbindelse med overtrædelse af persondatareglerne.


Selvom der er tale om den hidtil største bøde i Frankrig, vil vi med stor sandsynlighed se endnu større bøder i fremtiden, idet persondataforordningens økonomiske sanktionsmuligheder nu er væsentligt forøget.


Ved overtrædelser af persondataforordningens regler efter den 25. maj 2018 risikerer private virksomheder bøder op til 20 millioner euro eller 4 procent af virksomhedens globale, årlige omsætning.


Det er derfor afgørende, at man som virksomhed gør alt for at imødekomme alle tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.


Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med overholdelse af persondatareglerne, er du altid velkommen til at kontakte os.

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab