Enhver kommunalbestyrelse skal for hver kommunalvalgperiode vælge et hegnssyn med 1 formand og 2 medlem­mer, og mindst en af dem skal være plantningskyndig. Enhver grundejer kan ved skriftlig henvendelse, der skal indeholde en kort sagsfremstilling, anmode om en hegnssynsforretning. Hegnssynet hører parterne og søger at opnå forlig. Hvis det ikke lykkes, afsiges kendelse og heri bestemmes også, hvordan omkostningerne fordeles. Typisk gælder, at den kendelsen går imod, må betale hegnssynet.

 

Hegnsloven giver svar på en række spørgsmål om nabohegn, f.eks. om hegnets højde, placering, betaling og hvordan man løser stridigheder. 

 

Hegnsloven gælder for nabohegn, som står i skel (normalt med højde på mellem 1,8 og 2,0 meter) men også for grundejers egne hegn, der står indenfor maksimalt 1,75 meter fra skel.

 

Egne hegn, der ikke står langs skel, eller som er mere end 1,75 meter fra skel, er ikke omfattet af loven.

 

Udgifterne eller arbejdet til et nyt fælleshegn skal deles mellem grundejerne, men hvis hegnet mere er til fordel for den ene end den anden, kan udgifterne i stedet fordeles efter en anden fordeling afhængigt af forholdene.

 

Ved ændringer af et eksisterende hegn, som ikke er udskiftningsmodent, skal den nabo, som ønsker at ændre hegnet, afholde udgifterne eller arbejdet med hegnet.

 

Udgifterne eller arbejdet med at vedligeholde hegnet, skal som udgangspunkt deles mellem grundejerne.

Hegnssynet kan også bestemme, at hegn af træer eller buske skal suppleres med midlertidigt fast hegn, indtil planterne danner et forsvarligt hegn. Enhver grundejer har pligt til, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med etablering af fælleshegn.

 

Kan parterne ikke blive enige om udgiftsfordelingen må sagen forelæg­ges hegnssynet, før hegnet påbegyn­des. Hegnssynet kan da bestemme en udgiftsfordeling svarende til den gavn, parterne har af hegnet.

 

Fælleshegn er fælles ejendom og kan derfor kun sløjfes, udskiftes eller for­nys, når grundejerne er enige om det, eller hegnssynet har bestemt andet.

 

På samme måde har grundejerne pligt til at vedligeholde hegnet og beskytte det mod skader, så det stadig kan opfylde sit formål. Man må ikke beskadige et levende fælleshegn ved f.eks. jordbehandling, sprøjtning eller manglende ukrudtsbekæmpelse.

 

I boligkvarterer kan levende fælleshegn kræves nedkappet en gang årlig til en højde af 2 m, men ingen af grundejerne må egenhændigt kappe hegnet lavere eller udtynde det, så det ændrer karakter.

 

Hvis et fælleshegn er opført efter særlig udgiftsfordeling, vil omkostningerne til hegnets vedligeholdelses ofte være i samme forhold, og den, der har den ekstra vedligeholdelse, har ret til i fornødent omfang at færdes på naboejendommen.

 

 

 

Egne hegn

 

Egne hegn rejses på egen grund og ejes af grundejeren, ligesom den fulde vedligeholdelse normalt påhviler ejeren. Egne hegn må ikke påføre naboer større ulemper end fælleshegn.

 

Grundejeren kan ligeledes sløjfe eller udskifte eget hegn, men såfremt der ikke findes andet hegn mod en nabo, skal denne have meddelelse om arbejdet senest 1 måned før dets påbegyndelse.

 

Består hegnet af plankeværk eller mur, har naboen ret til at bygge halvtage og mindre skure herpå samt opsætte espalier o.lign. Egne hegn vedligeholdes af ejeren, men hvis naboen har væsentlig nytte af hegnet, kan hegnssynet fordele vedligeholdelsesbyrden. Planter til eget hegn skal placeres, så de ved beskæring kan holdes bag skellinjen, og i højden kan det forlanges beskåret, så det ikke generer mere end fælleshegn. 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab