Når man har med dyr at gøre kan dyrevelfærd føles som noget af et minefelt, hvor man konstant risikerer en tiltale for dyremishandling. Helt så slemt er det dog ikke.

 

Der skal uhyggeligt lidt til for at blive dømt for uagtsomt at have gjort sig skyld i dyremishandling. I år blev en chauffør først frikendt i byretten men siden dømt i landsretten i en sag om transport af slagtesvin.

 

Han havde overset en gris, der var støttehalt, og derved handlet uforsvarligt. Han burde, sagde retten, have tilrettelagt læsningen, så der var en rimelig mulighed for at opdage, at den pågældende gris ikke var egnet til at blive transporteret. Det var hans fejl, at han havde ladet landmanden lukke grisene ud i for store hold, og at rampen ikke var ordentligt oplyst, så han derfor overså den halte gris. Straffen blev fastsat til en bøde på 5.000 kr.

 

Som landmand (eller chauffør) gælder det altså, at dyrene skal have det godt – uanset hvilke undskyldelige omstændigheder, der er tale om.
Det betyder selvfølgelig, at man meget nemt kan komme til at overtræde loven, og det ser vi da også af og til eksempler på.

 

Eksempler fra vores kontor

 

Vi har tidligere skrevet om en sag, hvor jeg fik frifundet en landmand for en anklage om at have sendt en drægtig kvie til slagtning. Sidenhen har jeg fået frikendt en landmand for en anklage om at have slået sine grise.

 

Omstændighederne var ret ens: Der var ikke tvivl om fakta i sagen (kvien var drægtig, og den var blevet sendt til slagtning – og grisene havde klart mærker, som bekræftede, at de var blevet slået).

 

Ud fra ovenstående om uagtsomhed skulle man tro, at det så næsten var umuligt at slippe for straf i de nævnte situationer, men man skal ikke glemme, at uanset om man kan straffes for uagtsomhed, så skal man dog stadigvæk kunne tillægges en vis skyld for det skete.


Konkrete omstændigheder i de to sager blev imidlertid afgørende for, at der ikke blev idømt en bøde.

 

Landmanden med kvien havde journaloptegnelser fra dyrlægen, som bekræftede, at kvien ikke var drægtig, og dermed kunne vi bevise, at landmanden havde god grund til at tro, at kvien ikke var drægtig (på trods af at den rent faktisk var det).

 

Landmanden med grisene besad ikke nogen former for redskaber, som kunne danne de mærker, som var fundet på grisene, og da mærkerne først blev opdaget, efter grisene havde været igennem adskillige andre hænder, og da politiet ikke kunne tidsfastsætte mærkernes opståen, så blev landmanden frikendt.

 

Hvad skal man gøre?

 

Landmanden har et stort ansvar for dyrevelfærden. Han bør derfor på alle måder være opmærksom på, om dyrevelfærden er, som den skal være.

 

Men det betyder ikke, at landmanden bare skal opgive, selv om han føler sig helt uden skyld i det, som sagen drejer sig om. Der skal være et eller andet, man kan bebrejde landmanden, for at han kan straffes.

 

Man kan altid ringe til os og få en vurdering af, om de beviser, man har for sin uskyld, er tilstrækkeligt grund for at gøre en sag ud af det – eller om man bare skal acceptere bødeforlægget.

 

Jeg vil ikke skjule, at de fleste, som ringer, får svaret ”Nej, du har ikke beviser nok!”, for der skal meget til.

 

Det skal nemlig også tages i betragtning, at enhver retssag altid har en procesrisiko: Uanset, hvor god sagen ser ud til at være, så kender man ikke udfaldet, før dommen er afsagt. Og taber man en sag, så bliver man idømt omkostninger, som i mange tilfælde kan være højere end den bøde, der er tale om.

 

Krydsoverensstemmelse

 

Det skal også tages i betragtning, at de fleste af den slags sager må forventes at blive tabt, og har man først tabt i retten, så bliver det meget svært at argumentere med NaturErhvervStyrelsen om, at der ikke skal ske fradrag via krydsoverensstemmelsesreglerne. Omvendt har man et godt argument, hvis man har vundet straffesagen.

 

Det træk i støtten, som krydsoverensstemmelsesreglerne giver mulighed for, vil i de fleste tilfælde være en langt større bet for landmanden, end den bøde, der er i straffesagen. Straffesagen om bøden kører som en helt selvstændig sag, ligesom krydsoverensstemmelsessagen gør. Det betyder, at de to sager ikke nødvendigvis bedømmes ens, hvilket der af og til er eksempler på. Det kan virke meget urimeligt, hvis man f.eks. frikendes i straffesagen men fratrækkes i støtten alligevel.

 

Det drejer sig derfor om at have for øje, hvor uagtsomt det passerede vil blive vurderet hos henholdsvis retten og i styrelsen, og det er typisk den bedømmelse, som vi kan være behjælpelige med og på det grundlag rådgive om, hvad der er det mest fornuftige at gøre.

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab