Det er altid svært at miste et familiemedlem ved pludselig død. Det bliver ekstra svært, når den afdøde samtidig var lederen af familievirksomheden. Hvem skal nu drive virksomheden videre og stå for den daglige ledelse? Hvordan får familien overhovedet adgang til virksomhedens oplysninger og konti? Hvordan er ægtefælle og børn stillet med hensyn til arv og mulighed for at overtage virksomheden?

 

Den personligt drevne virksomhed – alting lukker ned

Når en person afgår ved døden, bliver dødsfaldet via sognepræsten indberettet til folkeregisteret. Herfra går meddelesen videre til SKAT, banker og forsikringsselskaber. Det betyder, at virksomhedens CVR-nr. lukkes med virkning fra dødsdagen. Konti i pengeinstitutter, som er knyttet op på cpr. nr. og CVR-nr. spærres, så snart banken har fået meddelelse om dødsfaldet. Forsikringsselskaberne går i gang med udbetalingsproceduren vedrørende livs- og ulykkesforsikringer samt pensioner. NEM-ID lukkes.

 

Registreringen af dødsfaldet betyder også, at der ikke kan søges EU-støtte, indberettes til CHR-registeret eller aflægges gødningsregnskab.

 

For at kunne drive virksomheden videre er det nødvendigt hurtigt at få adgang til kontiene igen og få et nyt moms(CVR)-nr. til virksomheden. Det kræver en skifteretsattest fra skifteretten. Sådan én kan man få på 2 måder:

  • når arvingerne har afklaret, hvordan de vil have boet behandlet, og derefter i enighed kontakter skifteretten
  • ved at kontakte en advokat, som anmoder skifteretten om at blive udpeget som bobestyrer

Det er dog ikke sikkert, at en skifteretsattest løser problemet. De er nemlig ikke sikkert, at afdødes pengeinstitut fortsat vil yde kredit til drift af virksomheden. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre penge ”udefra” – fa arvingerne eller ægtefællen, med risiko for, at de pågældende ikke får pengene igen, hvis driften og afviklingen af virksomheden giver underskud.

 

På det ledelsesmæssige plan er der også udfordringer: Hvem kan stå for den daglige drift og udføre det arbejde, som den afdøde ellers har taget sig af? Er der nogen i familien eller blandt de ansatte, som kan tage sig af det, eller skal der hentes nogen ind udefra - med den virkning, at der bliver en ekstra løn at betale?

 

Udfordringen kan også være at finde ud af, hvordan virksomheden i det hele taget er organiseret:

 

Hvem har virksomheden aftaler med (forpagtning, afsætning, pasning af marker osv.), og hvad er indholdet af aftalerne? Vi ser ofte, at virksomheden kun har mundtlige aftaler, og det gør det altså rigtig svært for de efterladte at få styr på virksomheden. Man er helt afhængig af, at de andre parter i aftalerne ved (og vil stå ved), hvad der er aftalt.

 

Hvad er der planlagt med hensyn til produktion? Ligger der nogen skriftlige planer om, hvilke afgrøder, der skal sælges, og hvilke der skal beholdes, hvornår der skal indkøbes foder – eller har det hele kun været registreret i virksomhedslederens hoved?

 

Virksomheden i selskab

Ligger virksomheden i et selskab (ApS, A/S eller I/S), medfører dødsfaldet ikke at CVR-nummeret lukkes ned, og virksomhedens konti bliver heller ikke spærret.

 

Er der flere om at drive virksomheden, vil der ofte også være flere, som kender virksomhedens aftaler og planer. Men det vil stadig være en udfordring af lukke det ledelsesmæssige og arbejdsmæssige hul efter den afdøde.

 

Arv

Virksomheden udgør selvfølgelig en del af den formue, som falder i arv efter den afdøde. Ofte vil virksomheden være langt den største del. Skal ægtefællen eller én arving ud af flere fortsætte virksomheden, kan det blive nødvendigt at købe de andre ud med et kontant beløb.

 

Hvis der både er ægtefælle og børn, er reglen den, at ægtefællen får ¾ af den fælles formue og børnene ¼ til deling. Det kan man lave om på ved testamente, så den, der skal fortsætte virksomheden, arver mere – ægtefællens del af boet kan f. eks. ændres til 15/16 af den samlede formue. Man kan også bestemme, at den, der skal overtage virksomheden, skal betale de beløb, som de andre skal have, over en årrække – man tvinger sådan set de andre til at være med til at finansiere virksomheden i en overgangsperiode.

 

Skat

Ved overdragelse af en virksomhed skal sælgerens udskudte skat gøres op. Der kan f. eks. være tale om ejendomsavanceskat, opsparing i virksomhedsordningen eller skat af genvundne afskrivninger. Det gælder også, når en virksomhed går i arv eller sælges af et dødsbo.

 

Hvis virksomheden sælges til fremmede, forfalder skatten til betaling. Er det derimod en arving i dødsboet, som overtager virksomheden, kan arvingen overtage forpligtelsen til at betale skatten, så den først forfalder, når arvingen engang sælger. Dermed er den udskudte skat med til at finansiere virksomhedsoverdragelsen.

 

Hvis planen er, at virksomheden skal overtages af et familiemedlem, som ikke er arving efter den afdøde, kan det være en god idé at gøre vedkommende til arving, blot for en mindre del. Hvis den afdøde er gift og/eller har børn, er det jo ægtefællen og børnene, der er arvinger – men det kunne måske konkret være den bedste løsning, at afdødes bror, nevø eller et barnebarn overtog virksomheden. Ingen af dem er arvinger i boet.

 

Bedst er det hvis den afdøde har lavet testamente, hvor den pågældende er indsat til at arve, men sommetider kan det ”rigtige” resultat opnås ved, at arvingerne i boet giver et mindre arveafkald.

 

5 gode råd:

Skriv virksomhedens aftaler ned. Kan du ikke få lavet en skriftlig aftale med den anden part, så lav selv et notat, hvor din opfattelse af, hvad der er aftalt, fremgår.

 

Sørg for at nogen kender vitale oplysninger om virksomheden: Økonomi, produktionsplaner, rådgivere/kontaktpersoner.

 

Udnævn en stedfortræder/kronprins, som er den, der skal tage over, når du ikke er der. Det bør også gælde ved sygdom eller bortrejse, så omverdenen ser i praksis, at du har en næstkommanderende.

 

Overvej, om din virksomhed fortsat skal være en personligt ejet én-mands-virksomhed, eller du i stedet skal over i en selskabsform.

 

Tænk over, hvem der skal fortsætte virksomheden, den dag du ikke er der mere. Skriv testamente, som sikrer muligheden for at gennemføre overdragelsen. Fortæl dine nærmeste om overvejelserne og beslutningerne.

 

 

TELLUS Advokater kan hjælpe dig med at få lavet en brugsanvisning til din virksomhed. Læs mere: Brugsanvisning til virksomheden.

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab