Det er nok ikke nogen overraskelse for nogen, at det er ”op ad bakke” at få finansieret et køb af en landbrugsvirksomhed lige i øjeblikket. Så, hvordan finansieres landbrugshandlerne egentligt?

 

Type-eksempel på en handel

 

Her i foråret har vi haft en halv snes handler med større husdyrproduktionsejendomme (d.v.s. i prisniveauet 20 til 30 mio. kr), og har derfor høstet lidt erfaring om, hvordan finansieringen kan strikkes sammen.

 

Handlerne kan deles op i 2 kategorier:
1. Konkurs-ejendomme (eller nødlidende på anden vis).

2. Ejendomshandler, hvor der er penge til overs til sælger.

 

Det er specielt handlerne i kategori 2, der ligger en udfordring i at få finansieret. Gælden i kategori 1-handlerne er jo allerede etableret. Her drejer det sig ”bare” om at få gælden tilpasset til ejendommens forrentningsværdi og få kreditorerne overbevist om, at køber er i stand til at servicere den overtagne gæld fremadrettet.

 

En typisk finansiering af en kategori 2 handel kunne se således ud:

 

Pris i alt kr. 28 mio.

Kreditforeningslån kr. 19,5 mio. (70 %)

Pengeinstitutlån kr. 2,9 mio. (10 %)

Vækstfondlån kr. 2,9 mio. (10 %)

Sælgerfinansiering kr. 0,8 mio. (3 %)

Egenkapital og familielån kr. 1,9 mio. (7 %)

 

I eksemplet har vækstfonden ydet et direkte lån til køber. I andre tilfælde er der både ydet lån og stillet kaution (75 %) for pengeinstitutlånet. Vækstfonden stiller nogle betingelser for at medvirke, bl.a. at egenkapitalen er mindst 10 %. Sælgerpantebrevet må tælle med ved denne opgørelse.

 

Det er en måde at få købet finansieret på, men absolut ikke en billig løsning.

 

Hvad kan man gøre for at billiggøre finansieringen?

 

I modsætning til Vækstfonden vil banker og kreditforeninger ikke umiddelbart acceptere at betragte sælgerfinansieringen som egenkapital. For at de vil/kan det, kræver de, at sælgerpantebrevet ikke indeholder en bestemmelse om, at det forfalder til indfrielse ved misligholdelse (f.eks. såfremt ydelserne ikke bliver betalt).

 

Kan man overtale sælger til at acceptere det, vil banken og kreditforeningen kunne sidestille sælgerfinansieringen med egenkapital, hvilket burde medføre en lavere rente / et lavere administrationsbidrag.

 

Den mest effektive måde at billiggøre finansieringen på er (som det altid har været) at have pengene selv, men det behøver jo ikke betyde, at man skal være rig på forhånd. Man kan f.eks. benytte sig af ordningen med en etableringskonto.

 

Etableringskontoordningen

 

Jeg vil stærkt opfordre til at man gør maksimalt brug af etableringskontoordningen. Man kan indskyde 60 % af lønindtægten, dog altid 250.000 kr., såfremt lønnen mindst er på det beløb. Hvis lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag er på 250.000 kr., og der indskydes 150.000 kr., vil der ca. skulle betales 30.000 kr. i skat. Der vil derfor være 70.000 kr tilbage til private udgifter. Ved en opsparing på 150.000 kr. pr. år i 6 år runder man ca 1 mio. kr. inkl. renter og renters renter.

 

Det har altid heddet sig, at den første million er den sværeste at skaffe. Har man den, går alt herefter af sig selv...

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab