Når en handel ikke gennemføres som den skal, når skatten bliver højere end man troede eller, når EU-støtten bliver reduceret… Så sker det, at man kaster blikket på sine rådgivere og overvejer, om rådgiveren mon ikke burde have gjort det bedre.

 

Reglerne om rådgiveransvar siger, at hvis en rådgiver begår en faglig fejl, som medfører, at en kunde lider et tab, så skal rådgiveren betale erstatning.

I denne egentlig ret korte sætning ligger gemt en lang række juridiske betingelser, som skal være opfyldt, før kunden kan få erstatning. Lad os se på dem:

 

Rådgiveren skal have begået en faglig fejl

Det betyder, at rådgiveren skal have handlet på en måde, som en omhyggelig og samvittighedsfuld rådgiver ikke ville have gjort. Derudover ligger der i ordet faglig, at det skal være inden for det fag, som rådgiveren har forstand på – eller giver sig ud for at vide noget om.

 

Et eksempel: I forbindelse med opstart af en virksomhed spørger du din revisor, om du skal momsregistreres, hvortil han svarer, at det skal du ikke, da virksomheden efter sin karakter ikke er momspligtig. Samtidig spørger du, hvad der sker med virksomheden, hvis du dør, og hertil svarer han, at han jo ikke ved så meget om arveret, men han vil da tro, at den arver din samlever, uden at du behøver at gøre mere. Lad os nu antage, at begge svar var forkerte. Revisoren er da erstatningsansvarlig for det tab du lider ved, at du ikke blev momsregistreret. Han er derimod ikke ansvarlig for det tab, din samlever lider ved, at hun intet arver efter dig. Revisoren havde nemlig klart tilkendegivet, at spørgsmålet lå uden for hans område.

 

Der skal være lidt et tab

Det vil sige, at der skal være en økonomisk konsekvens, som ikke ville være kommet under alle omstændigheder.

 

Et eksempel: I forbindelse med salg af din ejendom opgør din revisor ejendomsavancen forkert (for lavt), og hans beregning af din skat viser, at du skal betale betydelig mindre i skat, end det beløb, som SKAT senere når frem til. Her er der utvivlsomt en faglig fejl, men du kommer ikke til at betale skatter, som du ikke under alle omstændigheder skulle betale, og der er derfor ikke noget tab.

 

Tabet skal være en følge af rådgivningen

Her skal man altså analysere, om det nu var det dårlige råd eller noget andet, der var skyld i tabet.

 

Et eksempel: I forbindelse med en krydsoverensstemmelseskontrol bliver en landmand noteret for et utæt afløb fra stalden. Han diskuterer det med sin rådgiver, som råder ham til at klage, da de er enige om, at det ikke er rimeligt, at han klippes i støtten. Landmanden taber sagen, og EU-støtten bliver reduceret. Her er det ikke rådgiverens råd om at anke sagen, der medfører tabet, men derimod, at afløbene ikke var i orden.

 

Det skal være din rådgiver, der laver fejlen

Det betyder, at du skal have bedt rådgiveren om at hjælpe dig med det pågældende spørgsmål. Til gengæld har du ret til at forvente, at rådgiveren kommer hele vejen rundt, hvis du beder om hjælp.

 

Et eksempel: Du og din samlever spørger en advokat til råds vedrørende arv og testamente. Advokaten har her pligt til også at gøre jer opmærksom på, hvis det kunne være en fordel at gifte sig, og at der gælder særlige regler for, hvem der får udbetalt livsforsikringer. Siger du i den forbindelse til advokaten, at det der med forsikringerne skal han ikke blande sig i, det har I selv helt check på – ja så er det jo ikke advokatens ansvar, hvis det alligevel ikke er i orden.

 

Du må ikke selv have en del af skylden

Dette punkt lapper til dels ind over nogen af de øvrige punkter. Det får selvstændig betydning der, hvor DU ikke har begået en fejl, men hvor du burde have opdaget, at rådgiveren var på galt spor.

 

Et eksempel: En landmand vil sælge sin ejendom og har fået et godt købstilbud. Da ejendomsmægleren laver papirerne, glemmer han at sætte prisen for maskinerne ind i aftalen, og købesummen bliver derfor 1 mio. kr. lavere, end den skulle være. Landmanden opdager det først, da købesummen bliver frigivet, efter at skødet er tinglyst. Køberen kan/vil ikke betale mere! Skal mægleren betale erstatning? Mange af den slags sager pålægger kunden en del af ansvaret. Drejer sagen sig om noget, som har med dit erhverv at gøre, bliver du selv betragtet som professionel. Dine handlinger bliver derfor bedømt ud fra, hvad en omhyggelig erhvervsdrivende ville gøre i din situation. En landmand er erhvervsdrivende, og han burde have læst salgsaftalen igennem og sat sig ind i dens hovedpunkter, inden han skrev under. I nogle sager gives der halv erstatning, i andre slet ingen, fordi man har udvist ”egen skyld”, forstået på den måde, at hvis man selv havde udvist lidt rettidig omhu, kunne katastrofen være undgået.

 

3 gode råd om rådgivning

1) Tag din rådgiver med fra starten. Hvis rådgiveren først kommer på midt inde i sagen, kan der være truffet beslutninger, som ikke kan gøres om, og som stiller dig væsentligt dårligere. Det kan din rådgiver ikke gøre noget ved.
2) Lad rådgiveren komme ”hele vejen rundt”. Et korrekt svar på dine spørgsmål kræver ofte, at rådgiveren skal have flere oplysninger fra dig eller andre. Hvis du ikke lader rådgiveren få disse oplysninger, er der stor risiko for, at svaret bliver forkert.
3) Respekter rådgiverens faglige grænser. Hvis du presser en rådgiver til at operere uden for hans faglige felt, får du ofte forkerte svar. Lad hellere rådgiveren henvise dig til en anden rådgiver, som kan give de rigtige svar – og lad de 2 rådgivere arbejde sammen, så alle relevante oplysninger kommer frem.

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab