Hvordan hænger tingene juridisk sammen, med hensyn til pant i en minkvirksomhed, og hvordan kan man i fremtiden finansiere minkproduktion?

 

”Heste, grise, køer og får hører til min bondegård” – sådan lyder remsen i sangen ”Jeg en gård mig bygge vil”. Det er måske umiddelbart et mærkeligt sted at starte, men der er noget om snakken.

 

I den juridiske litteratur er det traditionelt blevet opfattet sådan, at kreditforeningen efter tinglysningslovens §§ 37 og 38 har pant i ejendommen, dens tilbehør og for landbrugs vedkommende også besætning mm. Derfor har man (lidt i spøg) brugt ovenstående remse som en huskeregel for, hvad der er omfattet af kreditforeningens pant i et landbrug.

 

Er mink landbrug?

I den sammenhæng er minkejendomme ikke ”en bondegård”, da det gennem flere retssager er slået fast, at kreditforeningen ikke har pant i en minkbesætning.

Uden pant i dyrene har kreditforeningen måske ikke særlig stor sikkerhed for lånet og så er de ikke specielt begejstrede for at låne penge ud!
Minkbranchen har gennem efterhånden mange år været lidt overladt til sig selv i forhold til finansieringsproblemerne, også fordi branchen i slutningen af 80’erne var ”kriseramt” og den finansielle sektor i den sammenhæng tog nogle tab på branchen.

 

Jeg var i starten af 90’erne med til et møde med en kreditforening, hvor der blev spurgt til, hvordan man så på mulighederne for at give lån til branchen, og svaret var - uden tøven - at mink slet ikke var en branche man arbejdede i og slet ikke ønskede at komme til at arbejde med.
Siden mødet dengang og frem til i dag, tror jeg man skal lede længe for at finde en ”nødlidende” minkavler og dermed en bank eller kreditforening, der har måttet tage et tab på en minkavler. Branchen har klaret sig stadigt bedre og er de seneste år blevet en ikke ubetydelig økonomisk faktor!

 

Forsigtigt adspurgt i et par pengeinstitutter, lyder det som om branchen de seneste år har kørt med ”egenfinansiering”, at det fortsat investeres, men at avlerne selv skaffer den nødvendige likviditet.

 

Hvad så med virksomhedspant?

Bankerne vil ikke afvise, at virksomhedspantet kan blive et redskab der kan anvendes i branchen fremover.

 

Tinglysningslovens § 47c angiver, at Indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved skadesløsbrev eller ejerpantebrev kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidigt erhverver. Ligesom den ”traditionelle landmand” kan sælge slagtedyr og årets avl (det, der hedder ”udskillelse efter sædvanlig drift”), uden at få problemer med kreditforeningen, så er løsørepantet heller ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, sælges/udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden.

Virksomhedspantet kan omfatte bl.a. lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, driftsinventar og driftsmateriel, drivmidler og andre hjælpestoffer, besætning og simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.
Når reglerne om virksomhedspant nævner besætning, så er det netop de dyr der ikke er omfattet af det almindelige besætningsbegreb og som jo er omfattet af kreditforeningens pant – og dermed kan minkbesætningens værdi udgøre en del af grundlaget for belåning.
Tilsvarende kan der med virksomhedspantet ske belåning i fordringer – eller med andre ord, så kan man med denne model belåne betalingerne fra auktionssalget.

 

Den finansielle sektor vil dog fortsat lægge vægt på fast ejendom. Udgangspunktet er stadig værdien af jord, stuehus og driftsbygninger.
Den minkfarm der alene består af et indhegnet areal med minkproduktionen og ikke andet, vil også fremover have det svært belåningsmæssigt. Disse ejendomme er jo oftest kun anvendelige til mink og hvis der ikke produceres mink vil værdien af resten, i finansieringsmæssig sammenhæng nærme sig et nul.
Som eneste finansieringsinstrument har det derfor nok ikke den store værdi, men i sammenhæng med anden fast ejendom og som supplement til det sædvanlige kreditsystem er virksomhedspantet et brugbart instrument.

 

Det kan godt være det ikke er aktuelt lige nu, men der kan komme en dag, hvor også minkavlerne får behov for låneoptagelse. Om den finansielle sektor så vil bruge reglerne og i hvor stort et omfang, det må tiden vise.

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab