Når man en dag har fortjent at gå på pension, så skal minkfarmen jo gerne videreføres på den måde, som man ønsker. Det er aldrig for tidligt at overveje, hvordan DET skal foregå.

 

Når man har passet en bedrift i mange år og set den vokse og f.eks. optimeret besætningen af mink, så er det helt naturligt, at man er interesseret i, hvordan det skal gå med virksomheden den dag man ikke selv kan/vil arbejde mere.

Disse overvejelser kan man aldrig starte for tidligt på, for der kan være mange forhold at tage i betragtning og mange måder at vælge mellem om, hvordan det skal gøres. I de fleste tilfælde vil det tage noget tid at gennemføre sådan et generationsskifte – af og til op til flere år.

 

Overdragelse til familien

I den helt klassiske situation har minkavleren en søn eller datter, som har hjulpet til på bedriften og som er interesseret i at overtage den og føre den videre ud fra samme principper, som farmand har gjort det. Dette er nok ønskesituationen for de fleste, og mange tror måske, at når det er barnet som skal videreføre virksomheden, så går det mere eller mindre automatisk, den dag man falder bort. Sådan er det desværre ikke, for der er mange forhold at tage i betragtning.

 

Hvis man ønsker at gøre som i det vilde vesten og ”dø med (gummi)støvlerne på” - altså arbejde indtil det tidspunkt man falder bort, så overgår virksomheden til det dødsbo, som automatisk opstår ved ethvert dødsfald.

Dødsboet indeholder alle de aktiver man ejede, både virksomheden, aktierne, huset og bilen (og gælden). Forestiller vi os et eksempel, hvor den afdøde minkejer havde en typisk familie med kone og to børn og, at han ikke har lavet testamente eller ægtepagt, så vil halvdelen af hans værdier blive arvet af ægtefællen og den anden halvdel skal deles mellem de to børn. Der kan være mulighed for, at ægtfællen kan sidde i uskiftet bo, således hun overtager det hele og det først bliver delt mellem børnene (med halvdelen til hver), når hun er gået bort. Uskiftet bo er dog ikke nødvendigvis altid en god løsning, og såfremt der er tale om børn, som ægtefællerne ikke har med hinanden, så er det måske slet ikke en mulighed. Det er sådan noget man kan tage hånd om på forhånd med testamenter og forhåndstilkendegivelser fra særbørnene. Det SKAL gøres før man falder bort, såfremt man skal være sikker på, at den løsning kan lade sig gøre.

 

Forestiller vi os så, at man har været forudseende og valgt/klargjort løsningen med at lade ægtefællen sidde i uskiftet bo, så betyder det jo altså, at det vil være ægtefællen som ejer virksomheden og den søn/datter, som er udset til at overtage den vil i så fald kun kunne blive en ansat og altså ikke (på det tidspunkt) ”få fod under eget bord”.

 

Hvis ikke der skal være uskiftet bo, men straks ske en fordeling af arven, så vil det typisk være meget svært for det barn, som skal overtage virksomheden, at kunne få det til at hænge sammen. I en klassisk situation er virksomheden det absolut største aktiv i dødsboet og da hvert barns arv i eksemplet kun er på ¼ af dødsboets samlede værdier, så vil der enten skulle lægges en stor sum penge eller laves aftaler om gælds- eller pante-breve for at vedkommende kan overtage bedriften. Man skal i øvrigt huske på, at dødsboet typisk kun indeholder halvdelen af værdierne, fordi ægtefællen får den anden halvdel som sin del af fællesejet i ægteskabet. Hvert barn arver altså ”kun” 1/8 af de samlede værdier i ægteskabet.

 

Selv i den første situation, hvor man har valgt uskiftet bo og dermed først fordeler den samlede arv efter den længstlevende ægtefælles død, kan der opstå problemer, for der vil de to søskende jo have ret til halvdelen hver, og hvis den ene vil overtage virksomheden, så vil det igen sikkert kræve nogle penge op af lommen eller specielle aftaler med broderen/søsteren.

Udover alt det nævnte kommer så, at det meget vel kan være nødvendigt at inddrag arveafgifternes størrelse i sine overvejelser, så disse ikke kommer til at ødelægge en ellers veltilrettelagt plan.

 

Hvis man ikke ønsker at arbejde til man segner, men gerne vil nyde sit otium på en helt anden måde, og altså overdrage bedriften mens man er i live, så kan det gøres på forskellige måder, såsom ved brug af forskudsarv. I bund og grund vil en sådan overdragelse dog komme til at minde meget om den situation, hvor man overdrager sin virksomhed til en helt anden (udenfor familien), f.eks. en ansat.

 

Overdragelse til en ansat

Måske er der ingen af børnene, som ønsker at drive bedriften videre, eller måske har man slet ikke fået børn. I den situation synes man måske, at en af de dygtige ansatte vil være perfekt til at drive virksomheden videre. Dette kræver endnu mere planlægning.

Det følgende kan selvfølgelig også benyttes i f.t. en arving, som samtidig er ansat – typisk i form af en kombination af elementerne omkring arveretten og de følgende muligheder.

 

En ansat kan f.eks. få andele af virksomheden som en del af lønnen, for på den måde at få overdraget virksomheden med tiden. Synes man det er en god måde at gøre det på, så vil det i de fleste tilfælde være en stor fordel, at man driver virksomheden som et selskab, hvilket også er noget man skal have ordnet i god tid. Overdragelserne bør i øvrigt ske i tæt samråd med eens revisor, så man er sikker på de skattemæssige forhold er i orden.
En ansat kan blive indsat i testamentet for på den måde at få (en del) af virksomheden, men det er typisk dyrt i arveafgift at vælge den løsning uden videre.
En ansat kan selvfølgelig også bare spare op til at købe virksomheden, og så kan man i sit testamente indsætte en fortrinsret for vedkommende til at købe bedriften.

 

Den bedst mulige løsning i situationen afhænger af rigtigt mange faktorer, men i mange tilfælde vil det være en kombination af forskellige tiltag, som skal til, før det kan lade sig gøre. Alle disse tiltag skal typisk startes op i god tid før selve overdragelsen forventes at finde sted.

 

Det endelige råd

Det lyder alt sammen meget besværligt, og det kan det også meget nemt blive, hvis man slet ikke selv foretager sig noget på forhånd, så for de efterladtes skyld bør man overveje situationen og få gjort det nødvendige. Hvad, der er nødvendigt, er en helt konkret afvejning af de enkelte forhold og ønsker.

 

Et godt råd er, at man f.eks. sætter sig sammen med ægtefællen og bliver enige om, hvad man gerne ser som målet forude, forstået på den måde, at man overvejer sine ønsker om, hvornår man vil stoppe og, hvem man ønsker der skal føre bedriften videre og en masse andre praktiske forhold (ønsker man f.eks. at trappe ned med arbejdet i stedet for bare at stoppe fra den ene dag til den anden og ønsker man at blive boende i det tilhørende stuehus resten af sine år efter bedriften er videregivet?). Når man på den måde finder frem til, hvad der er ønskerne i sidste ende, så tager man fat i sin lokale advokat og fortæller om situationen og ønskerne, og så skulle advokaten gerne kunne vurdere, hvad der er brug for af f.eks. testamenter, ægtepagter og andre dokumenter. Det er den måde, hvorpå man er ansvarlig overfor sin virksomhed og samtidig sikrer sig, at tingene kommer til at foregå som ønsket, den dag man ikke længere selv kan give sit besyv med.

 

Et generationsskifte er en kompliceret affære, som tilmed kan komme til at koste en del penge at få lavet tilfredsstillende, men man bør spørge sig selv, om det ikke er det værd, i forhold til, at man får sikkerhed for eens egen situation som pensionist og får glæden ved at vide minkfarmen bliver drevet kompetent videre af den udvalgte.

 

Som en tredje mulighed kan et generationsskifte selvfølgelig ske ved, at man simpelthen blot sælger sin virksomhed. Dette er naturligvis væsentligt nemmere, men selv i den situation bør man lige drøfte det med en advokat, da der kan være masser af - specielt skattemæssige - forhold, som kan optimeres, hvis man tænker lidt over det på forhånd og får indrettet sig korrekt.

Seneste nyt fra TELLUS

 

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab