I kølvandet på, at 3F har etableret en konflikt til støtte for et overenskomstkrav overfor en stor mælkeproducent, er det relevant at se på, hvad man som arbejdsgiver har af muligheder.


I realiteten er det svært i længden at overhøre overenskomstkravet. Men det betyder ikke, at en tiltrædelse af GLS-A-overenskomsten er eneste mulighed. Men først er her lidt generelt om overenskomster, man skal vide:

 

  • En kollektiv overenskomst er en aftale mellem enten en arbejdsgiverorganisation (organisationsoverenskomst) eller en enkelt arbejdsgiver (virksomhedsoverenskomst) og på arbejdstagerside et eller flere fagforbund.
  • Man kan opdele overenskomsten i to hovedforhold; ansættelsesvilkårene for de ansatte og færdselsreglerne for overenskomstens parter.
  • Arbejdsvilkårene er forskellige fra overenskomst til overenskomst, og de regler vil jeg ikke komme nærmere ind på.


Overenskomstens ”færdselsregler”


Færdselsreglerne er mere eller mindre de samme, uanset hvilket fagområde overenskomsten gælder for, eller hvilket fagforbund, overenskomsten er indgået med.


Fredspligten


Er der indgået overenskomst, skal konflikter løses i kraft af forhandling og voldgift.


Det betyder, at hvis arbejdstagere beslutter at strejke eller gennemføre andre former for kollektive aktioner, har fagforbundene forpligtet sig til aktivt at arbejde for, at strejken stopper, og derfor skal fagforeningen pålægge sine medlemmer at gå i arbejde.


Hvis der ikke er en overenskomst på en virksomhed, er det derimod lovligt at strejke og iværksætte kampskridt for at tvinge arbejdsgiveren til at indgå en overenskomst. Tilsvarende kan fagforbundene i forbindelse med genforhandlingen af overenskomsten varsle lovlige strejker, hvilket modsvares af arbejdsgiverens ret til at varsle lockout.


Uopsigeligheden


Overenskomster fungerer sådan, at hvis der først er indgået en sådan, er det stort set umuligt for en arbejdsgiver at komme ud af den igen. I de fleste overenskomster er der indført et vilkår om, at hvis en overenskomst opsiges, skal den fortsat være gældende, indtil den er afløst af en ny overenskomst. Det betyder reelt, at hvis en overenskomst opsiges, og parterne ikke (i første omgang) kan blive enige om en ny overenskomst, så er den gamle overenskomst fortsat gældende. Derfor kan man som arbejdsgiver kun forsøge at ændre overenskomstens indhold, og det kan være endog meget vanskeligt. Man kan ikke forvente at få fagforbundenes accept til, at overenskomsten helt skal ophøre.


Kun ved at iværksætte lockout kan en arbejdsgiver frigøre sig af en overenskomst, men det sker ikke i praksis.


Hvis arbejdsgiver indgår en organisationsoverenskomst (altså bliver medlem af en arbejdsgiverorganisation som f.eks. GLS-A), kan arbejdsgiver heller ikke frigøre sig for overenskomsten igen ved at melde sig ud af organisationen. Også efter at have meldt sig ud af arbejdsgiverorganisationen vil arbejdsgiver være bundet af reglen om, at en overenskomst er gældende, indtil den er afløst af en ny.


I virksomhedsoverenskomster kan man ved forhandling få indført en almindelig opsigelsesbestemmelse, således at overenskomsten bortfalder, hvis den opsiges af en af parterne. Man kan dog ikke forvente, at fagforbundene accepterer en sådan opsigelsesbestemmelse.


Gælder for alle arbejdstagere


En kollektiv overenskomst er bindende for og har virkning for alle arbejdstagerne på virksomheden, også selvom arbejdstageren ikke er medlem af et fagforbund.


Suverænitetsafgivelse


Med overenskomsten følger en suverænitetsafgivelse for de arbejdstagere, der er medlem af det fagforbund, som overenskomsten er indgået med. Det betyder, at arbejdstageren har overgivet kompetencen til at forhandle de arbejdsvilkår, der skal gælde for deres ansættelse, og løse konflikter til fagforbundene. Den ansatte og arbejdsgiveren kan derfor ikke aftale arbejdsvilkår, som ikke ligger inden for overenskomstens rammer.


Hvis der er indgået en organisationsoverenskomst, har også arbejdsgiver overgivet kompetence til at forhandle arbejdsvilkårene og løse konflikter til arbejdsgiverorganisationen. Men det er vist sjældent, at arbejdsgiverorganisationerne ikke følger ønsker fra virksomhedens side.


Virksomhedsoverenskomster


Et alternativ til at bliver omfattet af en organisationsoverenskomst er, at den enkelte arbejdsgiver selv indgår en overenskomst direkte med fagforbundet.


Det kan gøres på to måder – enten kan arbejdsgiveren tiltræde en allerede eksisterende overenskomst, eller arbejdsgiveren kan forhandle en overenskomst helt fra bunden med fagforbundene. Fagforbundene vil i den situation naturligt forsøge at få vilkår, der svarer til de sædvanlige overenskomster på området. Men en overenskomst forhandlet fra bunden mellem arbejdsgiver og fagforbundene giver utvivlsomt den største mulighed for at tilpasse overenskomsten til forholdene i den konkrete virksomhed.


Forskellen på de to kollektive overenskomster


Hvis man indgår en virksomhedsoverenskomst, er man sikret de sædvanlige fordele ved at have overenskomst. Der er fredspligt. Der er skabt fælles rammer for ansættelsesvilkårene for medarbejderne i en periode, hvilket sikrer virksomheden stabilitet i forhold medarbejdernes ansættelsesvilkår. Dette er en vigtig faktor for mange virksomheder. Samtidig betyder en virksomhedsoverenskomst optimale muligheder for at tilpasse vilkårene til driftsbetingelserne i den enkelte virksomhed.


Til gengæld har virksomheden ikke adgang til den service, en arbejdsgiverorganisation tilbyder. Det betyder, at virksomheden selv skal bruge ressourcerne på at forhandle overenskomsten på plads og er alene ved forhandlingsbordet og i forhold til løsning af konflikter.


Om man skal vælge at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation eller arbejde mod at indgå en virksomhedsoverenskomst afhænger af den enkelte virksomhed. Under alle omstændigheder er det valg, der bør træffes nu, et valg, der rækker langt ud i fremtiden. Er man – som det er fremgået – først blev omfattet af en kollektiv overenskomst, så er det bindende – og er der tale om en overenskomst indgået af en arbejdsgiverorganisation, vil denne overenskomst være rammen om de fremtidige overenskomster – uanset om man måtte ønske at melde sig ud af organisationen på et senere tidspunkt.


Hvis man vælger at indgå en virksomhedsoverenskomst, er man ikke afskåret fra senere at melde sig ind i for eksempel GLS-A og blive omfattet af deres overenskomst. Ved en sådan indmeldelse vil der ske en ”tilpasningsforhandling”, hvor de ansættelsesvilkår, der er gældende i virksomheden på indmeldelsestidspunktet, bliver tilpasset organisationens overenskomst.


Virksomhedsoverdragelsesloven


Ved en virksomhedsoverdragelse, hvor der følger arbejdstagere med, overtager købers virksomhed også overenskomsten, hvis sælgers virksomhed var omfattet af en overenskomst.


Virksomhedsoverdragelsesloven giver dog den mulighed for, at den virksomhed, der overtager arbejdstagere, kan frasige sig overenskomsten. Det sker ved meddelelse til fagforeningen senest 5 uger efter, man har overtaget virksomheden. Den overenskomst og vilkårene for ansættelse, som man har frasagt sig, gælder så indtil overenskomsten ophører. I skrivende stund er overenskomsten mellem GLS-A og 3F gældende i perioden 2015 - 2018.


Selvom arbejdsgiver frasiger sig overenskomsten, er virksomheden forpligtet til at give arbejdstagerne mindst de samme vilkår, som arbejdstagerne havde hos den tidligere arbejdsgiver. Det betyder konkret, at arbejdstagerne, der overføres, skal have mindst samme vilkår, som de havde inden overdragelsen. De kollektive overenskomster fortsætter derfor som individuelle vilkår for arbejdstagerne. Hvis man vil ændre vilkårene skal de opsiges med det varsel, som arbejdstagerne har i henhold til overenskomsten. Dette kan så varsles i henhold til overenskomsten med udløb af den gældende overenskomst gyldighedsperiode.

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf: 76 60 23 30

Email: sikkermail-tellus@tellus.dk

Advokatanpartsselskab