ForsidePrivatDødsbo

Lad en advokat håndtere det praktiske omkring et dødsbo

Advokat til behandling af dødsbo

Behandlingen af et dødsbo er en juridisk og følelsesmæssig tung opgave at håndtere. Når en af dine nærmeste dør, er der mange praktiske overvejelser, som skal gøres i forbindelse med begravelsen, men der er også meget andet at overveje: Kan du som efterlevende blive boende i huset? Er uskiftet bo den rigtige løsning for dig? Hvordan kommer du og din familie bedst videre? Og hvem skal arve hvad? Forståelsen af, hvordan arv og testamenter fungerer, er essentielt i denne sammenhæng. 

Oven i alle disse overvejelser kommer papirarbejdet, og det kan være svært at overskue i en svær tid. Derfor kan det hjælpe at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med alt det praktiske, der følger med et dødsbo. Lad os hjælpe dig med at skabe et overblik over din situation og hjælpe dig godt videre.

Kontakt TELLUS Advokaterne for hjælp til behandling af et dødsbo

Vores erfarne advokater i Herning, Billund, Holstebro og Esbjerg er specialiserede i at navigere gennem de komplekse juridiske processer, som følger med et dødsbo. Det kan kræve mange ressourcer at stå for kommunikationen til skifteretten og udarbejde de nødvendige opgørelser i et dødsbo, især når du går igennem en svær periode. TELLUS Advokater kan lede dig trygt igennem hele processen og hjælpe i det omfang, du har behov for, så du kan få ro til at sørge over tabet af din kære.

Du kan få hjælp af en advokat til behandling af hele dødsboet eller til enkelte dele, og vi tilbyder at beregne afgifter, hjælpe med et eventuelt salg af ejendommen og meget mere. Vi laver på forhånd en aftale med dig omkring hvilke dele, du ønsker vores hjælp til. Læs meget mere om håndtering af dødsbo i vores bog ”Håndbog for enker”. Bogen kan du downloade ganske gratis lige her. Kontakt Tellus Advokaterne i dag for kompetent rådgivning og juridisk støtte.

 

TELLUS specialister

Få hjælp og rådgivning

 

 

Hvordan opgøres et dødsbo?

Hvordan et dødsbo opgøres, er et spørgsmål med mange svar. Opgørelsen af et dødsbo afhænger af, hvilken form for dødsbo der er tale om. Skifteretten udleverer boet til den ønskede behandlingsform, hvis betingelserne er opfyldt og skifteretten, samt skattemyndighederne godkender boopgørelsen i privat skiftede boer og bobestyrer boer. Hvis du får hjælp til det private skifte af en advokat, vil advokaten sørge for udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelser, samt søge hjælp i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse i boet, hvis dette er skattepligtig. Advokaten vil sørge for at få sendt samtlige opgørelser til skifteretten, hvorefter skifteretten foretager deres sagsbehandling.

Har du valgt udskiftet bo, skal der indsendes en formueopgørelse. Det er længstlevende ægtefælle, som skal sende denne ind. Hvis du får hjælp af en advokat, vil denne være behjælpelig med at indhente oplysninger til brug for formueopgørelsen, samt udfærdige denne for dig. Advokaten bidrager således til at lette byrden for de efterladte ved at yde professionel rådgivning om fordeling af arv og andre juridiske aspekter. Skifteretten er forpligtet til at vejlede til et vist punkt, men skifteretten laver ingen opgørelser i dødsboet. Dette er udelukkende arvingerne, evt. ved hjælp af en advokat, eller den udpegede bobestyrer, som udfærdiger disse. 

Få hjælp af en advokat i dialogen med skifteretten om et dødsbo

Skifteretten spiller en afgørende rolle i behandlingen af et dødsbo. Skifteretten udgør det retslige organ, der koordinerer og faciliterer processen, mens advokaten tilføjer ekspertise og støtte til at sikre en korrekt og hurtig behandling af dødsboet. Hvis du får hjælp af en advokat til behandling af et dødsbo, vil advokaten kunne hjælpe dig sikkert igennem processen hos skifteretten.

En advokat, som er specialiseret i dødsbosager, er en værdifuld ressource i kommunikationen med skifteretten og varetager klientens interesser på en professionel måde. Sammen med skifteretten sikrer en advokat, at de komplekse juridiske processer håndteres med omhu og præcision. 

 

 

Afgifter

Medarbejdere

Vi er altid villig til at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her.

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro, er vi dit lokale advokatkontor. j

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.